Snot, hoste og tænder

Vi er løbet ind i en ordentlig omgang snot herhjemme. Det startede i sidste uge med de voksne, eller det vil sige, det var garanteret ungerne, der startede det hele, men man lægger ikke mærke til det hos dem, da de jo mere eller mindre altid render rundt med et skønt 11-tal. Hvis man skulle holde sig fra dem, når de var snottet ville de seriøst komme til at mangle kropskontakt, så vi kysser og krammer på livet løs, og ind imellem må jeg indrømme, at jeg kommer til at tænke "hmm, hvad skyldes den lidt salte smag i min mund, løber min næse? Har jeg på mystisk vis fået salt på læben? Nårh nej det var da vist Puttens snot" (og det mest mærkelige er, at jeg ikke render ud og kaster op, men i stedet trækker på skulderen og tænker "sådan er livet jo med små-børn", når jeg virkelig kæmper med mit maveindhold, når jeg ser det her på skrift;-)). Så derfor er det jo ikke så underligt, at vi voksne ender med en ordentlig omgang forkølelse og dertil hørende hoste, som vi jo så passende kan give tilbage til begge unger, som nu hoster som små søløver, og brokker sig over at det gør ondt. JA DET VED JEG S.. DA GODT, det var ligesom her det startede, mange tak i øvrigt barn, og det var så lidt, skulle det være en anden gang? Behøver jeg at skrive, at jeg er træt af efterårs-syge....?
Og så tilsat nye tænder hos Putten, så er ens nattesøvn virkelig kommet på prøve IGEN-IGEN. Nu har barnet i ET HELT ÅR kun haft 4 tænder, og så i løbet af 14 dage vælter det bare frem med tænder, i samme hastighed som regeringen bryder valgløfter;-) Sov godt derude!

Noget om familie-mønstre

Skal man blive bekymret når ens søn kommer hjem fra børnehaven og fortæller at de har leget "far, mor og børn", men der var ikke nogen mor, for Alberte var babyen, Lukas var storebror, Isak var faren og "mor, så var jeg fisken"???? WHAT?
Far, stedmor, børn og hund, den har vi vel allesammen hørt om, far, far og børn, ja den kommer vel også til Nakskov på et tidspunkt, men far, lille ny baby, storebror og så lige en fisk, den havde jeg alligevel ikke set komme;-) Skønt med lidt fornyelse af den ellers gode gamle leg;-)

En dåbskage er det blevet til:-)

Ja man kan jo ikke sige, at jeg overrender bloggen i øjeblikket, hverdagen er fyldt op med arbejde, børn, opgaveskrivning og nu også bryllupsplanlægning:-D Jeps, hr. kæreste besluttede, at bruge vores fantastiske tur til Paris som en god anledning til at spørge, om jeg vil være fru Meloupe til sommer, og det kunne jeg da ikke sige nej til;-) Så når nu jeg på et tidspunkt er færdig med eksamensopgave til januar, så skal der dælme lave forskellige gør-det-selv-projekter, som skal bruges i forbindelse med brylluppet.

Men lige nu nøjes jeg med at øve mig i at lave kager, jeg fik nemlig den ære at lave dåbskagen til vores gode venners datters barnedåb i lørdags. Den smagte rigtig godt, pyntningen lykkedes nogenlunde (men der er jo altid plads til forbedring) og sørme om ikke jeg er blevet "hyret" til at skulle lave en ny dåbskage til om 14 dage. Puha, det er lidt skræmmende, da det ikke er til familie eller nære venner og så synes jeg jo det skal være perfekt (ikke at familie og venner ikke er det perfekte værd, men jeg har bare ikke problemer med at vise dem, de fejl jeg laver;-)). Og så er der den udfordring at det er til en dreng, jeg har kun lavet pige-dåbskager indtil videre, så jeg skal vist til at have fat i noget blåt og grønt farve:-)

Nå men i skal da lige have et billede af den MEGET tunge kage, det ærgrer mig, at jeg ikke fik vejet hvor tung den var, men let var den i hvert fald ikke;-)

En lille flyder;-)

Så er jeg hjemme fra skønne skønne Paris, men beretning og ikke mindst billeder derfra må komme en anden god gang (især fordi der er jo ikke noget bedre end at se andres feriebilleder vel;-)).

Der er jo ikke noget bedre end at komme hjem til hverdagen igen;-) 5 dage, 4 nætter uden tøjvask, rengøring, madlavning, bleskift, madpakkesmøring, you name it, uden alt det, der udgør en rimelig stor del af en småbørnsfamilies hverdag, og man kan næsten ikke huske hvordan man gør, og helt ærligt, det har været SKØNT!!!
Men altså så er man heller ikke i tvivl om, at det er hverdag igen, når man har ungerne i bad, som hygger sig, griner og fjoller, mens man selv sidder og surfer lidt på telefonen. Jeg mener, jeg sad jo lige ved siden af, og jeg tror på, at jeg ville lægge mærke til hvis en af dem var ved at drukne, men hvad jeg ikke lagde mærke til, var da Putten åbenbart skiftede ansigtskulør (og de fleste med blebørn ved nu hvad det betyder;-)). Til min undskyldning vil jeg bare sige, at det gjorde hendes storebror heller ikke, og han delte dog badekar med hende. Det er først da stanken efterhånden har bredt sig til hele badeværelset, at jeg kigger ned i karret, og ser at antallet af badedyr er steget betragteligt! Ungerne blev hevet op, Putten skreg som en stukken gris, for hun ville ikke skylles, storebror hylede også som en stukken gris, men det var fordi han vil have bruseren med det sammen, for han skulle skylles og det skulle være NU!! Altså man forstår ham vel egentlig godt:-D

Noget om heste og nye tiltag:-)

Dagen i dag er gået med at være på kursus og blive vældig klog. Jeg skulle vist nok nu være i stand til at fortælle en masse teori af Schein, Qvortrup, Wadel og nogle andre hyggelige fætre. Men skal jeg være helt ærlig, så er det eneste, jeg kan huske fra dagens undervisning følgende ordsprog, som jeg aldrig har hørt før, men det gør det jo ikke mindre sjovt. Eller altså, måske var det bare morsomt, fordi at ens hoved føles som en kæmpe støvsvamp ovenpå flere dages tør teori-gennemgang, og alt hvad der ikke havde med teori at gøre, blev hyldet og fejret med store grin og man forsøgte krampagtigt at holde fast i situationen. Desværre har sådan nogle undervisere det med at lure det og få sekunder efter var vi videre;-)
Nå men tilbage til ordsproget:-D

"Hvis din hest er død så stå af!"  
Jamen det kan der da være noget om, det andet er altså også lidt for mærkeligt:-D På den mere seriøse side, så er det jo helt rigtig, at hvis man ikke trænger igennem med det man gerne vil, så er det nok på tide at gribe sagen anderledes an. 
Det er måske værd at huske næste gang hr. kæreste igen smider sit arbejdstøj i stuen, for derefter at gå op i soveværelset for at tage noget andet på, og selvfølgelig lader arbejdstøjet blive liggende i stuen, selvom jeg rigtig mange gange har påpeget, at det ville glæde mig, hvis han tog tøjet med op. Nu står jeg af den døde hest og så kan han jo se, om han kan finde sit tøj i morgen, i skraldespanden;-)

Årh man er da også så flink

Jeg befinder lige nu på et hotel i Roskilde og savner egentlig min egen seng (og ikke mindst ham snorketræet jeg plejer at slås om pladsen med, og nej hjemme ved os er hunden ikke i sengen;-)). Grunden til det er at jeg er på kursus, og det er jo egentligt meget fint. Problemet ligger i at jeg ikke er alene på værelset, og det kunne måske godt undre nogen;-) Men sørme om ikke at jeg som den eneste (eller vi er vel egentlig to) skal dele værelse, fordi hotellet ikke havde flere værelser, og der fra kursets side åbenbart ikke er blevet booket nok værelser. Da jeg endelig havde fået hentet mine ting i bilen og bevæget mig ind til receptionen, kunne jeg da godt se at køen var gået helt i stå. Fint fint, jeg havde ikke så travlt og stille mig pænt op i kø. Det viser sig så, at der ikke er et værelse til en af de andre kursister, mens hun ellers remser navnene op på os andre der står i køen. Yes yes tænker jeg, lad mig nu bare komme op og slappe lidt af. Men de kan stadig ikke finde et værelse til den stakkels kvinde, som man godt kan fornemme ikke synes det er pissefedt, at hun ikke kan få et værelse, da hele hotellet er booket. Receptionisten taster febrilske på hendes skærm, men der dukker ikke flere værelser op uanset hvad hun gør. Til sidst kigger hun op, får øje på mig og spørger med klar og tydelig stemme "Du kunne vel ikke dele værelse med Xxx?""altså jeg mener, det gør da ikke noget, vel?" Øhh hvad svarer man der, ja altså mange andre end mig ville have sagt "Jo det gør faktisk noget, jeg kender ikke damen, så nej jeg har ikke lyst til at hun skal ligge og høre på min snorken, lugte til mine prutter eller se mit flæsk når jeg skal i bad m.m., på samme måde som jeg ikke har lyst til at høre på hende, lugte til hende og se hende i så intime situationer, VI KENDER JO IKKE HINANDEN, og hvor fik du så i øvrigt den utroligt dårlige idé fra!?" Men ikke mig, jeg svarede noget i retning af "Nej nej, det kan vi da sagtens, altså jeg mener der er jo ikke så mange andre muligheder vel, og det skal da nok også blive hyggeligt" Jeg bliver altså nød til at lære og sige hvad jeg egentlig mener og lade være med at se så venlig ud. Jeg er sikker på at det lyser langt ud af mig, at jeg gerne vil hjælpe folk, så jeg er sikkert et nemt offer.

Ret skal selvfølgelig være ret, for nej det havde da været rigtig synd for min medkursist hvis hun ikke fik et værelse, der sker jo ikke noget ved at dele værelse, så meget prutter og snorker jeg heller ikke om natten (og det håber jeg heller ikke hun gør;-)) og hun virker rigtig sød og flink og alt muligt andet positivt, det var bare ikke lige det jeg havde forestillet mig. jeg havde glædet mig til at skulle sove hele natten uden andres lyde, til at gå længe i bad i morgen tidlig og generelt bare være lidt alene. Og så synes jeg i den grad at det er virkelig dårlig stil af receptionisten at spørge sådan som hun gjorde, hun gav mig ikke så mange valg, hvis ikke jeg ville fremstår som den største idiot, og så er vi tilbage ved, at jeg skal lære at blæse på hvad andre synes om det jeg gør!

Jeg drømmer....

om at rejse væk i mange måneder sammen med den skønne hr. kæreste og begge børn, og for at det ikke skal være løgn, så er hr. kæreste ikke afvisende overfor tanken! Det kunne være SÅ fedt, at pakke det mest nødvendige og drage ud i den store verden på en to-tre måneder ferie. Jeg forestiller mig enten Østen eller USA, og jeg forestiller mig sådan noget med fra februar-maj 2013, og hørte i at hr. kæreste ikke var helt afvisende!!!!!:-D Så tæt på har jeg aldrig været før;-) For det er jo ikke første gang, jeg er kommet frem med den, synes jeg selv, geniale plan, at familien skulle ud og have en på opleveren, men de andre gange er vi ikke nået længere end til:
"Skaaaat, jeg tænkte på..."
"Hmmm"
"Ja altså, kunne det ikke være fedt at rejse ud i verden i nogle måneder,  bare for at opleve at være sammen som familien på en helt anden måde?"
"Måske"
"Jamen skal vi så ikke"
"NEJ!"
"Jamen man kunne også"
"Nej"
"Sure gamle mand!!!!!!"
"Nå"

Men i dag sagde han, at han ikke er afvisende over tanken, så nu skal jeg bare lige finde ud af om han så mener det eller ej, og det har jeg tænkt mig at finde ud af, når vi inden for så mange dage tager til Paris på voksen-ferie *danse-danse-danse-smiley*:-)

Hovedet opad og benene nedad:-)

Ja det gik da så lige noget længere tid end beregnet inden jeg kom herind igen.... Hvorfor hører jeg i spørger;-) Ja altså, som i nok kan regne ud, så overlede jeg halsbetændelsen og har endda været levende i en del uger efterhånden. Men altså, den der hverdag den har i den grad indhentet mig og selvom jeg fra start af har besluttet at jeg IKKE vil blogge om mit arbejde, så bliver jeg lige nød til at nævne at det helt klart er jobbet skyld, at jeg har haft mere end travlt på det sidste. For at det ikke skal være løgn, så ser det ud til, at jeg har travlt indtil engang i januar, hvor jeg meget gerne skulle have overstået en eksamen i "Pædagogisk ledelse". Nu kunne man jo så spørge sig selv, hvorfor hytten da at jeg er i gang med det nu, hvor jeg lige er startet i en ny stilling (der kræver en del forberedelse) og i øvrigt har travlt med at få hjemmefronten til at fungere med to mindre børn. Jamen det er jeg fordi, ja altså fordi, argh i ved jo bare fordi....... Okay, min mor sagde på et tidspunkt, at jeg har tendens til at være lidt selvpiner (forstået på den måde, at jeg nok har det bedst, når jeg presser det hele til det yderste og påtager mig så meget, at jeg faktisk skulle have sagt nej) og det er derfor jeg altid har gang i lidt for meget, og det er nok også tilfældet i denne omgang. MEN så er det jo heldigt, at det også er superspændende og at jeg nyder at blive klogere, det har faktisk været tiltrængt efter barsel kan jeg mærke nu.

Nå men for lige at komme de der billeder jeg lovede for længe siden, så kan i få et:-D Jeg har nemlig stadig ikke fået taget af det andet par bukser og knækbrødene er spist for længst;-)

Nyt...... indlæg

.......kommer..........senere............(og.....billeder, selvfølgelig;-)) Har været syg "punktum" Døden nær "punktum" Halsbetændelse"punktum" Send gerne slik og bolcher i lange baner "punktum"
Over and out:-)

En landskamp senere...

og jeg er lige blevet færdig med hele to par bukser til Putten! Hvad sker der lige for det? Jeg troede helt jeg havde glemt alt om symaskine og især hvordan man skulle bruge den, men aftenens TV-program var så uinspirerende, at det det gav tid til at finde på noget andet, og blev dermed inspirerende alligevel;-)
Skønt med et par hyggelige og produktive timer, men nu orker jeg så heller ikke mere, så billeder må komme en anden dag:-D Måske sammen med billeder af de knækbrød jeg også har bagt i dag, en portion med gulerod og lidt ekstra salt og en portion med lidt sukker og kanel. Mums de smager godt, ALT for godt, for godt nok er der næsten ikke fedt i dem, men jeg tvivler på at kroppen har så godt af SÅ mange kulhydrater;-)

Nu kalder min seng meget højt, så jeg må hellere adlyde!

Det der virkelige liv...

Ja det tager godt nok alt for meget af min tid i øjeblikket. Nu har jeg længe sukket efter en almindelig hverdag, men nu hvor den er her, så er jeg faktisk helt overrasket over hvor hårdt det er;-) Jeg husker ikke jeg havde så travlt før ferien, men jeg satser på, at det vender engang om cirka 3-4 måneder eller nowet:-) Nu er der lige en opstart en en masse nye hold, der skal klares, og så et super spændende og super krævende kursus der skal gennemføres i løbet af efteråret og en eksamen i i januar der skal bestås, men så er vi vel også ved at være der;-)

Det her spændende kursus starter rigtigt i morgen, hvor den står på to dages internat på Scandic Hotel i Roskilde med overnatning und alles. Jeg glæder mig helt vildt, både til at blive klogere, men så sandelig da også til at få serveret alle måltider og sove hele natten (er det ikke bare en ung mors liv i en nøddeskal;-)).

Alt mit krea-grej er lagt på hylden i øjeblikket, der er simpelthen ikke tid, men der går dog ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på min kære symaskine:-(

Syge børn....

Ej hvor er det da fantastisk at starte på job igen efter sommerferien, hvis altså man kunne få lov til at komme af sted..... Kronprinsen og Putten har nemlig været syge på skift siden sidste onsdag, og det passer virkelig dårligt ind i planlægningen;-)

I sidste uge, som jo var første uge efter ferien, blev hr. kæreste hjemme med dem på skift i to dage, fredag blev han nød til at vise sig på jobbet, men der var min svigermor så heldigvis hjemme. Mandag blev de begge sendt af sted, men Putten havde feber (igen) da jeg hentede hende. Så gik den vilde jagt ellers på en barnepige til tirsdag, men bedsteforældre i dag er altså ikke hvad de har været;-) De har travlt med deres job og diverse fritidsaktiviteter, så syge børn er ikke det der passer bedst ind i planerne. Hr. kæreste mente ikke han kunne blive hjemme igen, og så var der mig tilbage. Ikke det fedeste at måtte ringe barn syg allerede i 2. uge, øv hvor er jeg bare dårlig til sådan noget. Den der dårlige samvittighed over for min unge, som jeg mest af alt føler er til besvær lige i den situation, og dårlig samvittighed overfor de unger jeg skulle have undervist. Jeg er helt med på, at ingen er uundværlig, men her i starten er det altså bedst man er der, så man får startet sine klasser ordentligt op. Og rigtigt nok, så var den undervisning, som indskolingen skulle have haft, for 1. gang i går, i læsning på læsehold, blevet aflyst, da de andre jo ikke kunne starte op uden mig. 

Samtidig synes jeg også, at det er rigtig trælst, at man bliver nød til at kime bedsteforældrene ned aftenen før og om morgenen i håb om, at der er en af dem, der er hjemme, især når man godt ved, at chancen er forbavsende lille. Den der dårlige samvittighed man giver dem, fordi de igen er nød til at sige nej, og den dårlige samvittighed man har, når man sender et barn af sted, som man godt ved havde haft bedst af en feberfri dag hjemme inden institutionsstart igen.

Argh men altså, jeg ved godt det er et af grund vilkårene for børnefamilier, men det gør det altså ikke bedre. Gid vi kunne oprette en eller anden syge-dagpleje med en ældre dame, der kunne nusse lidt om små febersyge pander, mens mor og far passer deres job. Selvfølgelig skulle man kun komme der, når man ikke var død-syg, men bare almindelig slatten og dog for dårlig til institution. Jeg er sikker på, at der kunne være penge i skidtet;-)

En stolt gudmor

Så blev mit lille skønne gudbarn døbt i går, og det var en rigtig dejlig dag:-)

Det at have fået den ære, at være gudmor betyder virkelig meget for mig. Puha jeg kan blive helt rørt bare ved tanken. Tænk sig, at hendes forældre gerne vil give mig så stor en rolle i deres førstefødte guldklumps liv er jo skønt. Jeg kan nemlig huske alle de tanker, jeg havde i hovedet, da vores førstefødte skulle døbes, det var altså en stor dag, og jeg var meget berørt hele dagen. Det var også en stor dag, da Putten skulle døbes, men da kendte man følelserne på forhånd, og jeg blev knap så berørt (altså et par enkelte tårer jeg kan nok ikke sige mig fri for;-)). Til Kronprinsen dåb kæmpede jeg til gengæld rigtig meget, for jeg følte virkelig at nu blev der passet ekstra meget på ham, at vi fik den der guddommelig beskyttelse af ham, så nu kunne jeg slappe lidt mere af, der er en der altid vil passe på ham.Og ja, jeg ved godt at man som gudmor ikke har større forpligtigelse end at oplære barnet i den kristne tro, men jeg tænkte ind i det, at ved at min søster nu var blevet gudmor for ham, så ville hun også lære ham om livet generelt og i særdeleshed om mig, hvis det forfærdelige skulle ske og jeg en dag ikke er her mere. Det er også med de tanker jeg nu er gået ind i rollen som gudmor for skønne Josephine. Hvis det værste skulle ske og en eller begge hendes forældre en dag er væk, så vil jeg lære hende om den kristne tro, men så sandelig også om hendes forældre, alle de gode historier og fortælle hvilke skønne mennesker de er (igen ja, jeg ved også godt at gudmor ikke er = at hun ville skulle bo hos mig, jeg ville sagtens kunne være der for hende alligevel). Sådan helt lavpraktisk så må gudmor også betyde retten til at forkæle helt vildt, og det glæder jeg mig til, da det jo er sådan noget man ikke kan tillade sig på sammen måde med sine egne, da der også er noget opdragelse der skal passes;-) Og så satser jeg på, at jeg skal have hende på ferie hver sommer, når hun lige bliver lidt ældre (=renlig og sover om natten;-)) og det glæder jeg mig fa.... til:-D
Lige et par billeder af skønlingen og hendes forældre og mig:-)

Udover at være gudmor havde jeg også fået det ærefulde hverv, at bage den ene af dåbskagerne. Den var med to lag hindbær og blåbær-mousse og et lag Marabou-Daimchokolade-mousse. Den var smurt op med Nutella-smørcreme, dernæst flødeskum og tilsidst overtrukket med marcipan. Pynten lavede jeg af fondant. Det var ikke det nemmeste at indfarve lilla, når man skal finde den rette balance mellem blå og rød. Den var fyldt med fejl, men når musikken spiller, er det heldigvis de færreste der lægger mærke til det;-) Min skrift SKAL jeg se at få øvet mig på, det dur jo ikke, at en skolelærer har så dårlig håndskrift (så måske bloggen skal til at udkomme på papirsruller:-S)

Hvis du er nået med helt herned, så vil jeg da også lige vise et billede af Kronprinsen, bare fordi jeg synes han var super lækker i hans nye tøj;-)

Blog-award:-)

Nu har jeg simpelthen modtaget en award hele to gange inden for den sidste uges tid, så nu er det vist tid til at få skrevet lidt om mig selv;-) Tusind tak til Pernille med bloggen mormedmegetmere og Stine med bloggen pisserendenspippi, jeg er rigtig glad for at i har lagt mærke til min blog:-)

Reglerne for awarden er disse: Man skal linke til den blogger, man har fået awarden af. Desuden skal man give awarden videre til 5 bloggere, som har under 100 faste læsere. Og så skal man svare på 5 spørgsmål.

Spm 1: Hvorfor begyndte du at blogge?

Hmm, ja hvorfor egentlig? Jeg tror det startede mens jeg var på barsel med Putten (er det ikke mere reglen end undtagelsen, at blogge starter på en barsel;-) Jeg ville gerne have et sted, hvor jeg kunne udleve mine forfatterdrømme (okay, lidt storhedsvandid må da gerne have, ik';-)) og et sted hvor jeg kunne samle nogle af de episoder, som jeg synes jeg kunne få noget sjovt ud af. ret hurtigt ændrede bloggen dog hurtig karakter til at blive et sted, hvor jeg kunne samle de krea-produkter jeg fra tid til anden får lavet og hvor jeg kunne notere mine ungers opførelse ned;-)

Spm. 2: Hvilke blogs følger du?
Jeg troede i starten at jeg var helt særlig og god til at finde de sjoveste blogs, indtil jeg lurede det der med faste læsere m.m. og fandt ud af, at de blogs jeg fulgte, var dem med en million/milliard læsere (sådan ca. i hvert fald;-)). Jeg følger stadig de blogs med mange læsere, der er jo en grund til alle deres læsere:-) Men jeg følger nu også en masse andre blogs, og jeg elsker at finde frem til de lidt mindre befærdede blogs, som har en masse gode og kreative ideer, til alt det jeg aldrig når at lave;-)

Spm 3:Favorit farve(r)
Uha, det skifter mere eller mindre fra dag til dag, så svaret må være noget i retning af alle regnbuens farver:-)

Spm 4: Favorit film
Er det for let at skrive "Pretty Woman", "Dirty Dancing" og "Top Gun";-) Det er nok de film, jeg har set flest gange i hvert fald, men det var da jeg var ung og ikke havde børn, nu til dags ser jeg oftest film med lukkede øjne;-)

Spm 5: Hvilke lande drømmer du om at besøge og hvorfor?
Jeg vil rigtig gerne til Sydamerika, USA, Østen og Afrika. Jeg vil også rigtig gerne til Australien og New Zeeland igen, men denne gange skulle det være sammen med hr. kæreste, for jeg kunne virkelig godt tænke mig, at vise ham de steder som jeg synetes var helt fantastiske. Når hr. kæreste og jeg bliver ældre, drømmer vi om at købe en ældre rød sportsvogn og køre Europa tynd. Jeg vil virkelig også gerne til Grønland, gerne et halvt års tid, hvor vi så skulle arbejde og leve der, men om det bliver aktuelt med børn osv., det tvivler jeg lidt på (og så gør hr. kærestes kuldeskærhed det ikke nemmere;-)). Jeg regner også stærkt med at skulle besøge Skotland og Irland, hvornår er der dog ingen planer om:-) 


Nye awardmodtagere:
Jeg skal give awarden videre til 5 andre bloggere - men det er så her jeg kommer i problemer..
Jeg synes det er rigtig svært at finde 5, da mange af dem jeg gerne vil give den til, allerede har fået en (eller flere) eller har over 100 faste læsere
Så jeg vil holde mig til de to jeg har fundet og håbe det er okay...


Rikke med bloggen smuksakkenogbassen, som jeg synes er en rigtig hyggelig blog, og hun laver nogle fine ting:-)


Tina med bloggen lysoverlolland, der er en dejlig dejlig pige, total overskudsmor til 4 børn og som jeg glæder mig til at drikke kaffe med igen inde længe

På ukendt land

I dag har jeg brugt tiden på noget, som jeg ellers højlydt har forsvoret, at jeg ville gøre;-) JEG HAR SLÅET GRÆS, hvad giver i mig?!?!
Jeg er ellers af den overbevisning, at så længe det er mig, der står for den daglige tilberedelse af mad til hele familie med dertilhørende indkøb, så rører jeg ikke en finger, og da slet ikke en plæneklipper, i haven, det er og må være hr. kærestes domæne. Men alt det fu..... vand har jo nærmest gjort det umuligt, at nå den almindelig havevedligeholdelse. Så en formiddag med tørvejr (og så det faktum, at jeg havde fået fred til at sove længe;-)) lagde op til, at nu skulle det meste nødvendige nås, og jeg måtte i gang med plæneklipperen. Jeg havde seriøst ikke troet, at sådan et dyr kunne være så svær at tæmme, den kører jo fremad hvis man ikke slipper håndtaget, og flere gange måtte hund og børn hoppe for ikke at ende i faretruende situationer. Og så har jeg slet ikke fortalt om hvordan vores bede ser ud nu:-) Skal vi ikke bare sige, at nu er der ikke så meget at luge ukrudt ved mere, og rabarberne skulle vi heller ikke bruge alligevel;-) 

I morgen står den på 1. skoledag, og jeg glæder mig rigtig meget til at se de skønne elever igen!

At flytte hjemmefra:-)

Kronprinsen har i dag bebudet, at nu vil han gerne flytte hjemmefra, ikke fordi han er sur eller noget, han mener bare, at det er ved at være tid?!?!:-D
Da jeg spurgte ind til hvordan havde tænkt sig at klare sig selv, svarede han da, at han bare ville komme hjem når han skulle have hjælp til at børste tænder...... Godt så min ven, resten kan du jo sagtens klare selv;-) Jeg håber dog at han ombestemmer sig, jeg er ikke helt klar til at give slip på ham endnu;-)

Arhmen altså!

Det der med at nå at tage billeder og følge med i en udfordringer, der kræver jeg er aktiv HVER dag, det går s.. ikke synderligt godt;-) Så nu må det være sådan et der kommer et billede, hvis jeg husker det (husker hvad? jeg kan ikke huske hvad det var jeg skulle huske;-)).
Nu nærmer tiden sig også snart for skolestart, imorgen skal jeg ud på skole og rydde op i håndarbejdslokalet, det bliver skønt at selv sætte sit præg på det, og så skal resten af ugen ellers bruges på almindelig forberedelse. For jeg tog nemlig mig selv i nakken i går og fik lavet alle mine årsplaner, nøj det letter samvittigheden en del. Jeg tænker at det faktisk kunne være en fordel hvis man næste år lavede de der årsplaner inden man holdt ferie.... Who am i kidding;-) Det kommer nok aldrig til at ske, jeg undskylder mig med at jeg arbejder bedst under pres (og det passer faktisk overhovedet ikke, jeg får bare aldrig taget mig sammen til andet;-))

Nu vil jeg smutte ind til byen og shoppe lidt mere til skolestart, for alle ved jo hvor vigtigt det er med de rigtige blyanter, ringbind og så videre;-)