tirsdag den 18. februar 2014

Hjemvendt fra ferie

At rejse er at leve påstod den gode H. C. Andersen, og jeg vil da også gå så langt som til at sige, at han har lidt ret, for det at rejse, eller i hvert fald at komme lidt væk fra den hjemlige andedam, er noget af det der giver energi til livet. Jeg vil dog så også påstå, at det at pakke og ikke mindst pakke ud efter en ferie/rejse er lidt som at dø, langsomt, pinefuldt og helt uden energi. Jeg hader at pakke og  hvor jeg førhen (før børn) syntes det var lidt hyggeligt at skrive lister og dobbelttjekke at alt var med og lå de rigtige steder, så har det med at pakke EFTER børn udviklet sig til noget der mest af alt minder om en kraftanstrengelse på højde med at løbe et marathon SAMTIDIG med at man klare tusind ting på jobbet og passer syge børn.

Hvis vi starter fra begyndelsen, så går det vel allerede galt når man dagen før afrejse, finder ud af at det havde været smart, hvis man havde vasket tøj de sidste 14 dage. Man indser hurtigt, at man ikke når at vaske det hele, så det vigtigste ryger i vaskemaskine, gerne i en stor blanding, og hvor mindst en yndlingstrøje skifter farve fra klar til grumset.
Dernæst skal man finde den kuffert som man købte sidste år og som man lagde på loftet, eller var det i skunken, eller måske i kælderen? Når først denne er fundet, skal den lige tømmes det ski-tøj der var pakket ned i den, og som man i øvrigt godt kunne have brugt for en måneds tid siden (altså inden man gik ud og investerede i nyt).
Så går den store jagt ind på badevinger, badetøj, sokker der matcher, tøj der passer til temperaturen. Alt sammen ting man ved man har, men man har ikke nogen helst idé om hvor det befinder sig, så der er kun et at gøre, at gennemrode samtlige skuffer og skabe, med dertilhørende kaos til følge. Man når dog at tænke, at det er fiiint, så må man jo lige få sorteret de skuffer når man kommer hjem;)

Ved at være klar til afgang skal man så lige huske alle sidste øjebliks-tingene, hvilket betyder en mor der suser igennem huset og smider forskellige irrelevante ting i poser og tasker, og hvor man, nær man kommer frem tænker "hmmmm gad vide hvorfor vi har tykke uldsokker med ned i 30 graders varme??" Men altså, det gav mening hjemmefra;)

Så er man på ferie og det hele er skønt og dejligt og man gider ikke rigtig hjem.

På et tidspunkt sker det dog alligevel, og når man endelig lander i sin egen entré er man bare TRÆT. Så kufferter får lov til at blive liggende i entreen. Nogen begynder dog at rode i dem efterhånden som de mangler en tandbørste, et par næsten ubrugte underbukser, børste m.v. Efterhånden som tiden går, lærer man at træde let og elegant henover de åbne kufferter, og inden man får set sig om, ser man dem næsten heller ikke mere.
Der kommer dog et tidspunkt hvor man jo godt ved, at de skal pakkes ud (det er som regel deromkring hvor ens forældre har meldt, at de lige kigger forbi;)). Men det er bare så uoverskueligt, for man skal både vaske det tøj der ligger i dem, og som man højest sandsynligt ikke får brug for før næste gang man skal afsted, og så skal man, og det er nok det der tager mest energi, finde et sted til kuffert, badevinger, solcreme m.m., hvor man VED at man kan huske det til næste gang man skal afsted. Det er dog vigtigt, at det er så godt gemt af vejen, at man ikke kan finde det næste gang, og derfor bliver nød til at købe nyt af det hele. Altså ikke fordi jeg har prøvet det eller noget;-)

Behøver jeg at fortælle, at vi lige nu har et par kufferter stående i entreen, der venter på at blive tømt, og så indeholder de ellers kun oppakning for 4 dages badelandsferie;-)

At rejse er at leve, at pakke og pakke ud knap so much:-P

Ingen kommentarer:

Send en kommentar