En lille flyder;-)

Så er jeg hjemme fra skønne skønne Paris, men beretning og ikke mindst billeder derfra må komme en anden god gang (især fordi der er jo ikke noget bedre end at se andres feriebilleder vel;-)).

Der er jo ikke noget bedre end at komme hjem til hverdagen igen;-) 5 dage, 4 nætter uden tøjvask, rengøring, madlavning, bleskift, madpakkesmøring, you name it, uden alt det, der udgør en rimelig stor del af en småbørnsfamilies hverdag, og man kan næsten ikke huske hvordan man gør, og helt ærligt, det har været SKØNT!!!
Men altså så er man heller ikke i tvivl om, at det er hverdag igen, når man har ungerne i bad, som hygger sig, griner og fjoller, mens man selv sidder og surfer lidt på telefonen. Jeg mener, jeg sad jo lige ved siden af, og jeg tror på, at jeg ville lægge mærke til hvis en af dem var ved at drukne, men hvad jeg ikke lagde mærke til, var da Putten åbenbart skiftede ansigtskulør (og de fleste med blebørn ved nu hvad det betyder;-)). Til min undskyldning vil jeg bare sige, at det gjorde hendes storebror heller ikke, og han delte dog badekar med hende. Det er først da stanken efterhånden har bredt sig til hele badeværelset, at jeg kigger ned i karret, og ser at antallet af badedyr er steget betragteligt! Ungerne blev hevet op, Putten skreg som en stukken gris, for hun ville ikke skylles, storebror hylede også som en stukken gris, men det var fordi han vil have bruseren med det sammen, for han skulle skylles og det skulle være NU!! Altså man forstår ham vel egentlig godt:-D

Hvor f..... er resten?

For det første, hvor pokker har hun fundet dette her henne?

Det kan da umuligt være på gulvet, jeg støvsuger jo så tit;-) Til orientering kan jeg oplyse at det er kattehår:-s

Skal man så blive bekymret, når man ser det her og samtidig ikke kan finde katten?

1 år og mor tuder!

Hvor bliver tiden dog af??? Det spørger sådan cirka mig selv om hver dag og hver da er svaret samme: den forsvinder hurtigere end jeg kan følge med og jeg synes i bund og grund det er noget møg;-) Jeg ville ønske at jeg havde sådan en pauseknap, så jeg kunne nå at få mit hovedet med. For hvis jeg skal være helt ærlig, så føler jeg mig ikke en dag ældre end 17, er det ikke mig der bliver student til sommer? Sig mig, burde jeg ikke sidde og læse til en eller anden vildt vigtig eksamen, som jeg ikke overlever hvis ikke jeg får en god karakter?
 Så er det lige at jeg kommer i tanke om, at min fødselsattest siger, at jeg er 29, børneværelset indeholder 2 unger og min ungpigekrop har set bedre dage (hvad sker der lige der, man skulle tro at navle og bryster savner hinanden, sådan som Ugandalapperne er begyndt at søge sydpå). Og ikke et sekund ville jeg bytte min 17-års tilværelse ud med mit liv lige nu. Jeg ved jo nu, at den der spanskeksamen ikke betød en dyt (jeg troede helt seriøst at jeg ville blive bistandsklient, dengang jeg fik 6 i spansk), jeg ved at den dag jeg fik min studenterhue ikke var den lykkeligste dag i mit liv, for jeg kan faktisk ikke huske den særligt godt. Til gengæld husker jeg dagen i dag for præcist et år siden. Det var nemlig den dag Putten kom til verden og jeg fik lov til at opleve at blive mor igen. Dagen op til og den første dag med hende står lysende klar (ligesom dagene omkring Kronprinsens fødsel). Og det er så der jeg godt ville benytte mig af Pause-knappen, for hvor ville jeg gerne have lov til at nyde det hele endnu mere, hvis det overhovedet er muligt. Jeg har tudet op til flere gange i løbet af dagen, bare fordi jeg synes det er lidt synd for mig, at tiden går så stærkt (samtidig med at jeg er lykkelig for at vi er ovre al det der natteroderi, der troede jeg nemlig i mange måneder, at jeg jeg var døden nær af bare træthed:-S)

I dagen anledning lige et par billeder:-)
Først af Putten et par dage gammel (jeg kan så slet ikke finde dem fra da hun lige er blevet født, så i må nøjes med et hvor der er en vis lighed med noget fra det ydre rum;-))



Så et billede fra i dag hvor hun selvfølgelig skulle have lov til at smage lagkagen;-) Samt et hvor hun tjekker sin nye dukkevogn ud, som hun så synes er bedst til at selv sidde nede i:-D

Skønne stoffer

Jeg vil lige vise hvad jeg fandt i den lokale genbrugsbiks i dag, nemlig nogle skønne brugte stoffer:-) Altså sådan noget til at sy i, ik;-) For de andre stoffer er sgu nok ikke så skønne hvis først de har været brugt, eller altså, det ved jeg jo ikke noget om, men det kunne jeg bare forestille mig:-D

Nå men her er de

Og som den opmærksomme læser kan se, så stemmer i hvert fald det ene stykke godt i tråd med min seneste tråd, men okay hvem er opmærksom sådan en torsdag eftermiddag? Jeg er i hvert fald ikke, for jeg har lige ladet min lille putte-baby falde ud af døren og ned i det her hul som en gang skal blive til vores terrasse:

Absolut ikke et af mine stolteste (hedder det det? spørger dansklæreren;-)) mor-øjeblikke! Men min undskyldning må være at jeg havde meget travlt med at skrive til jer;-) og det hele skyldes i øvrigt også ham her:

For han stod og snakkede med hende, hun holdt i ham og så GIK han, hev barnet med og lader så som ingenting, man kan da heller ikke stole på nogen nu om dage;-) Ej heldigvis vis skete der ikke noget, andet end at hendes endnu ikke eksisterende hårpragt blev lidt beskidt og at hun nu er ved at hævne sig på mig ved at ødelægge mit nye ugeblad, så jeg må hellere smutte og udføre mit job: damagecontrol, det er skønt med en aktiv unge i huset;-)

Back in business

Wupti wupti, så gik der lige nogle måneder uden jeg har fået gjort mere ved den her blog, det dur jo ikke;-)

Jeg er startet på arbejde, har sagt op igen og er nu startet i et fast vikariat der er frem til skolernes sommerferie. Det er et rigtig lærerjob med alt hvad det indebærer af årsplaner, forberedelse og skønne, umulige, nysgerrige og til tider ret uinteresseret unger.

Min krop har længe været noget der helst ikke skulle vises frem i dagslys, men nu har jeg vist få taget tyren ved hornene, eller nok nærmere mig selv i nakken og fået godt gang i motionen her efter graviditet og fødsel. Så nu er jeg nået ned på min præSofia vægt. Her fra starten af maj skal jeg til at være lidt hjælpetræner i forbindelse med noget DGI-løbeprojekt, så nu er der endnu en grund til at holde gang i løberiet, hvilket nok er meget fornuftigt, for min rygrad er nogle gange slappere end en regnorm eller en kop kakaomælk (hvilket nok passer meget godt til min kost hvis ikke jeg passer lidt på);-)

Putten har de sidste par dage fundet fidusen i at kravle op ad ting, så hun kaster sig ud i nogle særdeles farlige situationer indimellem, absolut ikke til moderens store begejstring. Hvad pokker er det med børn og højder? Vis en hvilken som helst rask dreng et træ og det første han siger er "jeg er sikker på at jeg kan kravle HELT op i toppen!" Ja det kan du da nok, men det skal du ikke, i hvert fald ikke så længe jeg kigger på;-)
Da jeg kom hjem fra aftenens møde i børnehaven fik jeg præsenteret dette billede

Så er pigebarnet da selv kravlet op ad trappen og gået i frugtskålen, så i morgen skal der vist findes en løsning så vi kan sikre trappen!