torsdag den 27. september 2012

At være en af de udvalgte eller ej

I øjeblikket bruger vi, eller det er jo nok mest mig, da hverken mand eller søn virker til at være synderligt interesseret, en masse energi på det valg som vi står overfor i forhold til Kronprinsens skolegang. Her i UdkantsDK har de private skoler kronede dage, da det kommunale alternativ virkelig lader meget tilbage at ønske. Vi skrev Kronprinsen op til privatskole for 1½ år siden, åbenbart var vi for sent på den, bare sådan en 3-4 år tid. Hvem havde også regnet med andet, vi kommer altid for sent, så det ville da være underligt hvis det skulle til at ændre sig nu. Okay, jeg havde da nok regnet med at 2 år før skolestart burde kunne kategoriseres at "være ude i god tid", men nej, ikke når alle de andre skriver poderne op, før de overhovedet har tisset på den der pind.
Ikke desto mindre blev vi faktisk indkaldt til samtale sådan som i går, ugen op til er gået med små sejrsdanse, formaninger til Kronprinsen om hvad han skulle gøre og hvad han ikke skulle sige, formaninger til manden om hvad han skulle sige og gøre og især hvad han IKKE skulle sige og gøre efterfulgt af lidt flere danse ala "I like it, I like it, yearh yearh - noget":-D
Som jeg sagde til Kronprinsens mormor, der har fulgt hovedrystende med på sidelinien, så var opgaven i den her forbindelse bare at tage vores pæne tøj på, finde det store smil frem og så lade være med at opføre os helt som vi plejer, så skulle det nok gå.
Og meget kan man sige, men hverken Hr. mand eller Kronprinsen gjorde noget, der skulle få skolen til at fravælge knægten. Kronprinsen brillerede faktisk ved, for første gang nogensinde, at dukke op med et lille kort i hånden, hvor han havde skrevet Mor på den ene side og Jakob på den anden, samt lavet en virkelig flot perleplade (skrev jeg virkelig det, virkelig flot perleplade.... det er smeltet plastik i neonfarver, hvis eneste formål er tidsfordriv for børnehavebørn, men okay lige nu er jeg ligesom inde i gamet med at fremhæve min søns helt igennem fantastiske evner indenfor cirka ALT). Hr. mand brillerede ved ikke at sige eller gøre noget overhovedet, hvad mere kan man ønske sig? Man kunne eventuelt ønske sig, at manden iførte sig træskostøvler og lossede en HÅRDT over benene, når først ens orddiarre tog overhånd! For det kan godt være, at jeg havde fået instrueret de andre i hvad de skulle sige, men jeg havde vist lige glemt, hvordan jeg selv snakker alt for åbenmundet om alt, når der er noget jeg virkelig virkelig gerne vil opnå. Kender i det der med, at man føler at man sidder og ser/hører på sig selv udefra og tænker "jøsses kvinde, SÅ HOLD DOG KÆFT", men man holder ikke kæft, man bliver bare ved og ved og ved og ved, hele vejen ned af trappen og langt tid efter at skoleinspektøren har lukket døren efter en og skrevet brevet, om at barnet vil de egentlig gerne have ind, men moderen behøver ikke vise sig på skolen igen, nogensinde, heller ikke når ungen en gang skal have sit eksamensbevis???
Nej det kender i ikke??


Nå men det gør jeg! Vi venter stadig på brevet, men som Hr. mand siger, så skal vi nok ikke regne med noget;-)

lørdag den 22. september 2012

At være eller ikke at være - et ordensmenneske

Jeg er IKKE et ordensmenneske, men for pokker hvor ville jeg gerne være det! Jeg er nemlig sikker på, at det ville gøre mit liv meget lettere på mange punkter. Blandt så jeg en "reklame" den anden dag, da jeg var på Borgerservice for at få lavet nyt pas, hvor de påstod at man brugte 5,? dage af sit liv på at lede efter vigtige papirer. Hvis det er gennemsnittet for den almindelig dansker, så bruger jeg nok 10 dage af mit liv på at lede efter dåbsattester, regninger der skal betales, skoleskema, aktivitetsplan, dåbsattester, eksamensbeviser, regninger der burde være betalt, oversigt over fodboldkampe, løbeprogrammer, dåbsattester, og hvad fa.... sker der for, at hver gang jeg skal et eller andet i det offentlige, så skal jeg fremvise min egen eller mine børns (eller min mors ellers tip-oldefars¤#!!!!#/!*) dåbsattester, og af en eller anden mærkelig grund, så er de altid som sunket i jorden!
 Hvilket da også er den primære årsag til, at vi de sidste par år ikke har kunne tage på ferie sydpå, da det ikke kan lade sig gøre at få pas til ungerne, hvis man ikke kan finde deres latterlige papirsagtige men åbenbart livsvigtige dokument i form af deres dåbsattest. Om jeg fatter at noget så vigtigt, komme i så lille et format og med indbygget forsvindingskompetence, det burde virkelig være et dokument man fik i A3 størrelse og gerne lamineret, så ville der være en, omend lille men dog stadig, chance for at jeg ville kunne finde den igen. Allerhelst skulle det offentlige bare sende det til mig på mail, for så ville jeg kunne bruge søgefunktionen, og på den måde altid have en hjælper til at finde den til mig. Hvilket leder mig videre til, at der jo ikke er nogle der hjælper med at lede her i Casa de Kaos, for manden jeg er gift med, evner ikke at lede efter noget som han selv har smidt væk, men SLET SLET IKKE efter noget, som jeg ikke kan finde.

Så de sidste par år har vi nøjedes med at tage ungerne med på vinterferie til et Nordtysk badeland, og hver gange er deres far mere eller mindre bekymret for hvad der vil ske, hvis vi bliver stoppet og ikke kan fremvise pas på ungerne.
En bekymring jeg slet ikke kan dele med ham, for helt ærlig hvad er det værste der ske? Jeg tvivler på at nogle er vanvittige nok til at tage to plagende/sukkeropkørte/grådkvalte over at have kørt bil i en ½ time!!!/sultne/tissetrængende/jeg keder mig/er vi der snart unger fra os. Hvis de er, så skal jeg i den situation, da så også være den første til at takke disse vanvittige paskontrollører, skynde mig at vende bilen og tage en uges ferie mere et eller andet dejligt varmt sted, og så kan manden få lov til at takke mig senere;-)  Alternativt får vi vel lov til at køre videre med ungerne og måske en bøde, men hvis man regner prisen på den bøde ud i forhold til de timer, jeg skal bruge for at få lavet dem et pas, så gætter jeg på at det godt kan betale sig:-D

Men altså hvis man skal ud og flyve, så kommer man vist ikke så langt, hvis ikke man kan fremvise et gyldigt pas. Så i løbet af de næste par måneder, skal jeg tilføje endnu en dag til livets store tabskonto over dage, timer og minutter spildt på at lede efter ligegyldige papirer, som man aldrig kan finde, men altid finder når man ikke skal bruge det, hvorefter man gemmer det et sted hvor man VED man kan finde det igen, altså lige indtil næste kan man skal bruge det:-D

I mit næste liv vil jeg gerne være sådan en der har lidt mere styr på sine ting, Amen;-)

torsdag den 20. september 2012

Om at blive en flyvemaskine

Vi har i den her uge måtte sige farvel til børnenes oldefarmor og min mands farmor:-(

Da vi fortalte det til Kronprinsen, gav det selvfølgelig anledning til nogle spørgsmål, blandt andet spørgsmålet om hvad man så bliver, når man dør.

Kronprinsen: Mor, tror du så ikke at hun sidder op i himlen nu?

Mor: Jo det gør hun nok

Kronprins: Jeg tror hun sidder sammen med Figaro (vores gamle afdøde kat. red.) og når det så er nat, tror du så ikke det er dem, vi kan se, der blinker ned til os?

Mor (nu med tårer i øjnene over den dybsindighed hendes søn indeholder): Jo det tror jeg helt bestemt lille skat

Kronprins: Ja ellers er det nok bare flyvemaskinerne!


Godt så, lidt realitetssans har man vel :-D

torsdag den 13. september 2012

Mænd og planlægning

Min mand (MUHAHAHA, synes stadig det er lidt sjovt, at kalde ham min mand, nu hvor han har været kæreste i SÅ mange år) fylder 30 år i morgen. Så langt, så godt. Jeg begyndte vel lige omkring vores bryllup, at udspørge ham om hvorvidt vi skulle fejre det og evt. hvordan???? Det skal ikke være nogen hemmelig, at jeg RIGTIG RIGTIG GODT kan lide at planlægge ting, og især festlige lejligheder. Så det var jo nærliggende, at jeg stak min næse i det her projekt (og så fordi jeg så havde noget nyt at tage mig til, når nu brylluppet var overstået), og hvad sagde manden så?! at JEG IKKE SKULLE BLANDE MIG, hvad giver i mig? Et par uger var jeg fornærmet over det, så begyndte jeg at spørge hvad han havde tænkt sig, om jeg skulle tage fri i tilfælde af at han ville morgenkaffe (manden sagde "jae, jo, det kan du vel godt, jeg tænkte, at holder morgenkaffe, jeg bruger en feriedag og holder fri!), om der var noget mad jeg skulle hjælpe med? Manden sagde først ja, så nej, så måske, så nej, så ja og for tre uger siden blev han så enig med sig selv om at han da ville holde fyraftens-reception. Sådan noget helt nede på jorden-noget med kolde øl og grillede pølser. Jeg spørger "skal vi sætte et opslag i avisen og se hvem der kommer", man den mener nej, og bruger laaang tid på at lave en invitation, som han så bruger endnu længere tid på at sende ud. Så er der pludselig kun 1½ uge til hans fødselsdag, jeg spørge nok 3 gange i døgnet om der er noget jeg kan hjælpe med, han svarer hver gang, at det er jo bare nede på jorden, så hvis bare jeg laver en gang kartoffelsalat, så er den vist fjong.
Nu sidder jeg her dagen før, i morgen dukker der 50-60 mennesker op til fødselsdag kl. 17, jeg skal lige lave 8 kg kartoffelsalat og bage en kage og ellers har jeg vist ingen pligter. Jeg burde jo nyde det BIG TIME, men det gør jeg så ikke..... Hvorfor? Fordi manden stadig ikke har handlet ind, ikke har så meget som overvejet borddækning, ikke har tænk på sådan noget som toiletpapir, viskestykker og opvaskemiddel (da det skal holdes "ude i byen") eller for den sags skyld bare har styr på alt det der skal køres derud og så i øvrigt først kommer hjem kl. 19 i aften.
Jeg synes jo et eller andet sted, at det er ærgerligt hvis det  hele flopper for ham, men måske synes jeg at det er endnu værre, hvis alle damerne synes, det er mærkelig, at jeg ikke har styr på det, men værst er det jo nok, hvis det viser sig, at det hele klapper og er skide hyggeligt, og at det kunne gøres uden at have planlagt alt ned i mindste detalje :-D

Så nu vil jeg sætte mig endnu en kop kaffe og forsøge at lade være med at skrive lister over alt det, der skal være styr på inden længe :-D

tirsdag den 11. september 2012

Nu en gift kvinde, beretning fra et skønt bryllup!

Så for søren, nu er vi for alvor kommet på den anden side af vores bryllup (så meget på den anden side, at vi nu kører på anden sygedag her i det nye skoleår, oftest har alt for travlt til at gøre rent og så småt er gået i gang med at tælle ned til efterårsferien;-)).
For at komme i gang med blog-livet igen (som jeg virkelig savner!!) skal dette indlæg omhandle vores bryllup:-D Hvorfor?? Fordi det var den bedste dag i mit (og vist også i hans;-)) liv, og så fordi at det jo altdi er sjovt at vise billeder frem fra diverse DIY-projekter, og da jeg ikke laver ret meget DIY i øjeblikket, kan jeg hvile lidt på laurbærene fra i sommers:-D

Jeg vil ikke skrive alverdens, men bare vise en masse billeder. Det jeg viser har jeg selv lavet (dog  har jeg ind imellem fået lidt hjælp til selve det praktiske af enten min kære mand eller mine skønne svigerinder), dog ikke brudebuketten, maden og min hårpynt samt bælte(det kommer fra en fantastisk dygtig dame, som jeg vil reklamere for senere:-).

Mine skønne sko og helt igennem fantastiske buket (som min kære mand havde valgt helt uden jeg blandede mig;-))



Siger vist sig selv;-) Rammen stod på et staffeli lige ved indgangen til teltet.


Noget af bordpynten.

Bordkort, indeholdende menu, sjove festregler, forklaring på mandler m.m.


Det ene bord.


Slikbuffet, kæmpe hit hos vores gæster:-D


Vores helt igennem fantastiske dessert, nøj det smagte fantastisk:-)


Et stemningsbillede fra teltet, da mørket begyndte at falde på. 


Hende her har jeg selv lavet sammen med min mand:-D


Det gælder også ham her<3


Et af yndlingsbillederne, min skønne familie.


Bryllupskagen som jeg selv havde lavet, og det gør jeg så aldrig igen;-)


Topfiguren som jeg også selv havde lavet, den blev virkelig vellykket synes jeg selv:-)


Det var det for nu, vender tilbage inden længe:-)

tirsdag den 15. maj 2012

Leger kreativ

Okay nu lader jeg lige som om, at jeg bare er vildt kreativ tit og ofte og virkelig bare kan det der p..;-) Sandheden er dog at det er jeg ikke og havde det ikke været for en hjælpsom lærer, så havde jeg nok ikke endt med et acceptabelt produkt:-D Her til aften har jeg dog været på "glas-kursus" og fået lavet et skilt til vores hjem med vores "nye" familie-navn (eller altså det er jo reelt kun mig der får nyt navn, men nu kommer vi da så til at hedde det samme alle sammen;-)). Det skal min kære hr. kæreste have til vores bryllup. Derudover fik jeg lavet et lille-bitte brudepar, der gerne skal komme til at fungerer som top-figur på bryllupskagen, er eddermaneme spændt på om det kan lykkes;-) 

Undskyld den mærkelige røde farve der ligger over billederne, det er bare mit billige kina-rædsel af et etui til telefonen, der nærmest dækker for hele kameralinsen. Hvad hjælper det at man absolut skulle have en tlf. med rigtig godt kamera, når man er alligevel er så klodset med den, at den er nød til at være pakket ind i hæsligt, tykt, rødt, ildelugtende kunstlæser, så alle bilelder får et meget mærkeligt rødt skær over sig;-)






mandag den 14. maj 2012

Jeg hvisker lige så stille:-)

Hvad dælen skete der lige der????? Det er 5 måneder siden jeg sidst har været inde på min blog, 5 måneder!!!! Det lyder jo helt vildt når man ser det skrift, ude i den virkelige verden er 5 måneder virkelig ikke ret lang tid! Altså på de 5 måneder er der jo ikke sket det helt vilde, det føles nok mere som om at 5 måneder siden var i går eftermiddags. Eller også er det fordi jeg er blevet så gammel i mellemtiden, at jeg bare ikke kan huske mere, det er da jo sandsynligt med den alder jeg efterhåneden er oppe i:-D

For en uge siden rundede jeg det skarpe hjørne, og kan nu skal mig selv for en 30-årig. Hr. kæreste er stolt over nu at være sammen med en moden kvinde, mine elever var glade for flødebollerne og sagde jeg ligner en på 22 (I like:-D), ungerne herhjemme er vist ligeglade, men glade for alle gæsterne der havde slik med til dem, og jeg selv er vist bare ovenud lykkelig for at der er så mange der har været med til at fejre mig, givet mig en gave eller blomst, og så forsøger jeg at holde det op imod, at alternativet til at fylde 30 nu en gang er værre:-D

Have fun derude, håber at jeg kommer lidt mere herind i mine trediver;-)