At ville være sjov:-)

Jeg synes efterhånden bloggen her trænger til et lidt sjovt indlæg fra mig, men jeg er åbenbart ikke sjov i øjeblikket. Lige meget hvad jeg forsøger at tænke, så bliver det kun til noget praktisk og kedeligt, og så gider jeg ikke skrive;-)

Det sjoveste jeg kan komme på lige nu, er at Kronprinsen ligger i sofaen og synger en hjemmedigtet sang om at "hans ene ben er blevet solgt og hvad siger min mor mon til det?", og det er jo ikke rigtig sjovt (medmindre man er hans lillesøster, men hun griner også af hvad så som helst, han finder på;-)).

Så jeg må vist bare indrømme, at jeg efterhånden trænger til at komme på job igen, ud i den civiliseret verden og få nogle forskellige input, fra andre end mine enge unger og hr. kæreste (og han er nemlig slet ikke morsom i øjeblikket, han er stadig træt, træt, træt efter han var alene med begge unger fra søndag-tirsdag;-)). Men der er stadig 14 dage til skolestart, og selvom jeg har masser af planer for de næste par uger, så gjorde det mig ikke noget hvis vi startede i morgen, for jeg savner min hverdag! Men den slags luksusproblemer er jo til at overse;-)

Oplysninger om skovsnegle:-)

Jeg har været på besøg på Langeland hos min skønne veninde, og nøj hvor jeg nød det. Intet ansvar, spise sent om aftenen, snakke om alt og intet, drikke rødvin og ikke bekymre sig om at skulle tidligt op næste dag, så bliver det ikke bedre (det skulle da lige være at komme hjem til ungerne igen, der er ikke noget bedre end at se dem man har savnet).

Nå men den ene dag var vi ude og gå en tur i skoven og fandt dette besynderlige fænomen

Det måtte selvfølgelig googles helt vildt da vi kom hjem, for hvad pokker var det? Goggle gav intet entydigt svar, vi kunne i hvert fald ikke finde et billede af lige præcis det, som vi havde fundet. Selvfølgelig kunne det næste vi så nok give os et hint, men kender i ikke det der med, at man gerne vil have nogen til at fortælle en, at man er dygtig (om ikke andet så læse sig frem til at man har ret;-)), og derfor var det ikke nok, at vi selv mente at det måtte være en skovsneglerede/skovsnegleæg eller bare slim fra en skovsnegl, billedet sig ellers at det var det:-D

Så er det jo godt, at min venindes kæreste er meget klog på sådan noget med natur og skove og dyr, og han kunne bekræfte os i at det var en skovsnegle rede / skovsnegle æg. Nu har jeg skrevet det her indlæg som en service for de næste der støder på dette underlige fænomen, så nu kan de forhåbentlig google sig til at de har ret;-) I øvrigt et rimelig irrelevant indlæg for alle andre, så jeg lover at skrive noget sjovere inden så længe:-D

Lørdagens genbrugsguld og en lille kjole:-)

I går var jeg en tur i den lokale genbrugsbiks og fandt selvfølgelig lidt, der måtte med hjem;-)

Det blev bl.a. til disse Margretheskåle, jeg er især helt vild med den solgule og jeg skal se, om ikke jeg kan finde lidt flere:-)

Det blev også til denne skønne keramiklampe, den mangler bare lige en ny pære og en lampeskærm.

For disse herligheder måtte jeg af med hele 70 kr;-)

For en uges tid siden syede jeg denne kjole til Putten, som jeg selv er rigtig tilfreds med, omend den er blevet lidt stor i det, men så kan den bruges det længere;-)

Den næste uges tid står på opfyldning på venindekontoen:-) Det starter allerede i eftermiddag, hvor jeg skal besøge min skønne veninde, som jeg gik på seminariet med og desværre ser alt for sjældent. Jeg skal faktisk være der indtil tirsdag, så for første gang skal jeg være væk fra Putten i længere tid, men det går nok, når jeg er i godt selskab:-)
Onsdag står den på besøg og overnatning hos en anden skøn pige, som jeg mødte, da jeg var gravid med Putten. Vi var gravide og besværet sammen, vi fødte næsten sammen og vi havde nogle gode barselsdage sammen. Nu er hun desværre flyttet til storbyen, så vi ses også alt for lidt, men når det sker er stemningen i top. Nu skal Putten og jeg så ind til hende og hendes fantastiske søn, og jeg er sikker på, at det bliver ren råhygge!

Nøj hvor jeg bare glæder mig til denne her uge!!!!

Lidt nyt på krea-fronten

Lige en lille fremvisning af de sidste par dages krea-udfoldelse.

Først blev det til et armbånd af cykelslange med et glashjerte jeg købte da jeg var i Odense i sommerferien

Dernæst er det blevet til en halskæde der længe har været i mine tanker

 Det er ungernes hænder først tegnet på papir, så scannet ind og gjort mindre og derefter tegnet på krympefolie og farvet med henholdsvis sort og guld. Især Puttens hånd blev ikke helt god efter en tur i ovnen, så det skal nok laves om en af dagene, men jeg synes ideen er rigtig sød, og så er det rigtig hurtigt at arbejde med.

Sidst men ikke mindst har jeg i dag været ude og købe lidt nyt krea-gejl og jeg er allerede forelsket. Den første lille prøve blev til dette kort, som jeg håber kan bringe glæde næste gang vi skal have en gave med et eller andet sted:-)

At være god nok som man er...

Eller at være super-duper-god trods fejl og mangler? Det er spørgsmålet, der har opfyldt mine tanker, siden jeg i går morges læste det sidste nye IForm-blad (som på mystisk vis havde sneget sig ind i min postkasse, mumler noget om en eller ihærdig telefonsælger, som greb mig på det forkerte tidspunkt med det lidt for gode tilbud;-)). I det famøse blad var der en artikel om en undersøgelse, de havde lavet af læsernes sexliv, hvor det kom frem at mange kvinder mistede lysten til sex, hvis badevægten viste et par kilo mere end den plejede (og en mand der udtalte at han hade sinkomes badevægt, visten den 62 kg fik han dejlig sex, viste den 64 kg fik han ikke sex, men broccoli og en halvsur kone, det er vi da ingen der kender til, vel;-)). Nu kan de jo ikke have sådan en artikel, uden at de er nød til at knytte et par "expert"-udsagn til, og til det formål var der en eller anden sexolog, der udtalte at kvinder mange gange følte, de kun havde værdi, hvis de fik andres anerkendelse. Det var noget med, at selvtillid kommer af at man kan noget, ergo har man værdi. Hvorimod hun udtalte, at selvværd kommer af, at man accepterer, at man er god nok, som man er.
Hmmm, den gumlede jeg så lidt på, mens jeg gjorde mig klar til en løbetur, som jeg på ingen måde gad. Jeg forsøgte ihærdigt at finde på gode undskyldninger for at lade være, men lige meget hvad, så kom den rigtig undskyldning aldrig, og til sidst var der ingen vej uden om.

Ude på vejen var jeg tæt på at drejede ud på min obligatoriske 4½ km tur, den som jeg kender, og som jeg altid løber når jeg skal i gang igen efter ferie, pause m.m., og som jeg løber, når overskuddet er lavt og i øvrigt løber sådan cirka 3/4 dele af gangene. Den tur hvor jeg ved, at jeg uret helst ikke skal sige meget mere end 23 minutter, når jeg kommer hjem, den tur jeg ved er ca. et par kilometer for kort i forhold til hvad jeg burde og den tur hvor jeg, når jeg kommer hjem, aldrig er rigtig tilfreds, for jeg løb ikke hurtigt nok, langt nok, fik ikke pulsen nok op og dermed kunne jeg lige så godt have ladet vær.
Et eller andet fik mig dog til at fortsætte lige ud og løbe ud på en ny sti, der er lavet her i byen. Jeg havde ikke fået mit ur på, og undervejs tænkte jeg over artiklen igen. Hvorfor er det egentlig, at det er så vigtigt, det der med andres anerkendelse, hvis ikke andre menneskers så badevægtens, urets eller ruteplannerens (i form af mange kilometer i benene)? Og hvorfor skal jeg acceptere, at jeg er god nok  som jeg er? For mig er det at "være god nok" = at være okay, men så heller ikke meget mere. Ikke nogen prangende superlativer eller selvfede udtryk, nok nærmere lidt undskyldende.

På vejen rundt tog jeg den beslutning, at for en stund skal det være slut med at lade humøret diktere af badevægten eller løbeturens længde/hurtighed. Nu vil jeg gøre det, der er livskvalitet for MIG, motionere uden at kigge på længde og tid, men i stedet mærke efter på kroppen, hvornår det er tid til at vende hjemad, spise det jeg kan lide (og jeg ved, at jeg bliver nedtrykt hvis jeg kun lever af sukkerholdig, koffeinholdig og fed mad) og så er badevægten gemt væk for en stund. Så er jeg sikker på, at hvis jeg lytter godt nok efter, så skal min krop nok fortælle mig, hvad jeg har brug for og især hvad jeg ikke har brug for. Fra nu af er det ikke nok at acceptere, at jeg er god nok, nej jeg VIL være SUPER-SKIDE-FAN-FUCKING-TASTISK-GOD, så er der ligesom også lidt at slække på;-) og så når jeg nok til at jeg er supergod, og se det er selvværd i mine øjne!

Så er det næsten hverdag igen

Og så alligevel ikke;-) Som skolelærer har jeg jo 4 ugers ferie og 3 ugers forberedelse, og jeg har indtil videre holdt 2½ uges ferie, og har så besluttet at denne her uge skal stå på forberedelse (det er det skønne ved forberedelse, det kan man selv planlægge;-)). Denne beslutning er truffet ud fra vejrudsigten, som har lovet mere eller mindre efterårsvejr i den her uge. Så jeg tænker, at der kan være en mulighed for godt vejr i august i stedet, og jeg derfor gerne vil være på forkant med tingene. Godt så, men vejret har jo overhovedet ikke været efterårs-agtigt hverken i går eller i dag, og så er det altså svært at tage sig sammen til at sidde over bøger og computer. Men børnene er sendt i institution, så jeg kæmper for at være seriøs, mens ungerne rent faktisk nyder at se andre børn (ej okay, det er nok så meget sagt om Putten, hun er glad ligegyldig hvor hun er, men jeg tvivler på, at hun har et behov der hedder dagpleje, men Kronprinsen nyder at være sammen med "gutterne" igen).
I den tid jeg ikke kæmper for at være seriøs, nyder jeg så at være lidt alene, for jeg har et kæmpe-behov for at være mig selv og ikke kun hende der serverer mad, er konfliktmægler (er i klar over hvor mange konflikter sådan et par unger kan skabe i løbet af kort tid - Mellemøsten GO HOME;-)), puster på slået knæ/finger/tå/pande ect., serverer lidt mere mad, finder lige den der duploklods/det der dyr/dukke eller noget andet som skal bruges LIGE NU og som i hvert fald er så meget væk, at kun en mor kan finde det øverst i legetøjskassen;-)

Forstå mig ret, det er skønt at holde fri, jeg elsker fridage og ferier hvor vi har tid til alt eller intet, men jeg elsker også hverdagene, hvor jeg  kan finde enkelte tidspunkter, hvor jeg er helt alene og hvor der er helt stille omkring mig. Det har jeg nemlig et stort behov for, hvis jeg skal fungere i fællesskabet. Så stod det til mig, så startede arbejdet rigtig op igen om en uges tid eller halvanden, og så kunne vi holde en ferie mere i efteråret.

Nå men det er jo ikke op til mig at bestemme, og mon ikke også at jeg inden længe får mit ønske om kortere sommerferie opfyldt, men mon ikke også at politikerne glemmer, at jeg sagde en ferie mere i efteråret;-)

Maren på udsalg:-D

Jeg følger med på denne her fantastiske blog: Maren Uthaug. Hun er sådan en sej kvinde der lever af at skrive og har ca. en million faste læsere eller der omkring;-) Jeg har for ikke længe siden skrevet til hende ang. køb af bøger, da hun sælger billigt ud i øjeblikket. Dog ikke så billigt som jeg kunne finde en af hendes bøger i den lokale Frelsens Hær genbrugsbiks. Den lå nemlig til den nette sum af 5 kr., og for at det ikke skal være løgn, så var der yderligere 50% rabat, så jeg måtte slippe 2,50 kr for en bog med gode svar til alle de der situationer, hvor man ville ønske man var lidt hurtig i replikken. Jeg er sikker på at Maren ikke tager sig selv mere højtidelig end at hun kan se det "sjove" i at man sælger hendes bog for 2,50, for hvad dælen er det for en pris for nogen som helst, man kan jo knap nok købe slik i løsvægt til den pris mere;-)

Nå men jeg gjorde et par gode fund i dag, der udover den omtalte bog også indebar skønne æggebægre, en skål-agtig-ting og et skærebræt:

Perlebryllup

I går havde min skønne svigerforældre 30 års bryllupsdag og de er stadig lykkelige sammen. Det vil jeg da i hvert fald gå ud fra at de er, for det synes jeg man kan se på de små ting de gør ved/for hinanden. I ved, bl.a. lige "kommer til" at røre ved den anden når de tilfældigt går forbi hinanden, eller i går så jeg svigerfar tage fat om svigermors håndled, på sådan en kærlig måde og jeg må indrømme, at jeg blev helt varm om hjertet, for hvor er det skønt at se kærligheden stadig er tilstede efter 30 års ægteskab, 4 børn, eget støt voksende landbrug og en masse engagement i lokalsamfundet,  diverse landbrugsforeninger, idrætsforeninger og ikke mindst i deres børn, svigerbørn og børnebørns liv. De må være eksemplet hr. kæreste og jeg skal følge, men derfor kunne det dælme også være rart hvis hr. kæreste snart gad at gøre noget ved sagen, så han ikke længere skulle betegnes som hr. kæreste (så fik jeg ligesom også det ud gennem sidebenene;-) tror det er fordi 30 års fødselsdagen nærmer sig i det fjerne:-D).

Jeg havde besluttet, at de skulle have en fin kage på dagen, og da det lille sluttet selskab, vi skulle have været pludselig havde udviklet sig til at omfatte mere eller mindre hele familien, passede den bare rigtig fint ind. Det var en lagkage bestående af lyse (købe)-bunde (dog en rimelig god og tyk kvalitet), hindbærmousse og hvid chokolademousse. Den var smurt op med nutella-smør-creme og overtrukket med 50% fondant og 50% ren rå marcipan. Til sidst var den pyntet med icing-rosetter og ægte roser. Jeg synes faktisk den var blevet ret fin, især når man tænker på, at overtrækket mere eller mindre blev kastet på, fordi vi selvfølgelig var for sent på den. Det eneste jeg ville gøre om, var at bruge mere tid på overtrækket, så det havde ligget mere glat, men hvad betyder det dog, når nu den smagte rigtig godt;-)


Lige et billede af mini-bryllupskagen

Hjemvendt fra ferie:-)

Så er den lille familie igen på Lolland efter en tur til fynske med campingvogn, regntøj og solbriller:-)

For pokker hvor jeg synes camping er fedt (nok især for børnene) i GODT vejr og for dælen hvor er det ufedt i regnvejr. Ja ja, nogle vil påstå (ikke at jeg selv kunne finde på det;-)) at "der ikke findes dårligt vejr, kun dårlige klær", men på campingtur med to unger, hvor af den ene helst vil kravle/gå over alt hele tiden, så er det til at blive sindsyg af, at der ligge 5 cm's vand i forteltet og man ihærdigt forsøger at lære ungerne at svømme i frygt for at man pludselig skyller væk. Mit humør kan ikke undgå at blive påvirket af sådan et møgvejr, når nu forventningen til ens sommerferie var sol, varme og skyfri himmel.

Så det var virkelig toppen, da solen vendte tilbage mandag, for den havde fundet mit gode humør på vejen;-) Og det er jo herligt at se ens unge hygge sig sammen med børn han ikke kender, men som har det til fælles, at de kan bruge timer på at hoppe på en hoppepude. Knægten synes det var herligt, at han selv måtte køre de 20 meter der var op til legepladsen, lege lidt og så komme hjem og fortælle os hvor han havde været:-) Og det var herligt at vi var en tur i vandland hver dag og det var skønt at spise slush-ice hver dag, lige som det var fantastisk bare at være sammen alle fire. MEN (og sådan et der jo ofte;-)) Hr. kæreste og jeg blev hurtige enige om at der skal arrangeres en voksen-storby-bo-på-hotel-ferie i september, sådan en ferie hvor vi kan få tid til at nyde morgenmaden, som ikke består af havregryn, komme ud og se et eller andet som ikke involverer dyr eller legepladser og hvor der er mulighed for at sove længere end til kl. 6 - altså kort sagt FERIE;-)

Hjemme igen har den stået på en masse i byen arrangementer og det fortsætter indtil torsdag, hvor ungerne skal på ferie med deres mormor, igen camping og hvor jeg er med som service-person, så de tre rigtig kan hygge sig sammen. Det er en tradition vi startede da Kronprinsen var 1 år, hvor første år bestod af en vandretur Langeland rundt (kronprinsen lå så i barnevogne eller sad på ryggen af mig), andet år en togtur på Sjælland og sidste år var det med campingvogn på Western Camp, hvor Putten jo så var med for første gang 6-7 uger gammel. I år går turen med vores egen campingvogn til "de hvide svaner" i Næstved, hvor den bl.a. står på en tur i Bonbonland. Så kryds venligst fingrer for at vi får godt vejr, ellers tror jeg at min tid som campingvognsejer bliver meget kort;-)