At shoppe igennem

Kender i det der med, at man næsten ikke kan stoppe med at bruge penge??? Hr. Mand vil helt sikkert sige NEJ, det kender han ikke;-) Men jeg er sikker på, at nogle af mine veninder vil nikke genkendende til det:-D Sådan har jeg det lige i øjeblikket!! Ovenpå julegave-indkøb og ferie-shopping har jeg en uimodståelig trang i øjeblikket til at bruge en masse penge, hvilket indtil videre "kun" har resulteret i køb af 4 par sko og støvler, dog på udsalg, hvor jeg nærmeste tjente 2500 kr ved at købe dem;-), køb af en mærkelig kjole og en dejlig cardigan og så i køb af 8 spisebordsstole, som vi virkelig ikke har plads til LIGE NU, men det får vi vel på et tidspunkt:-D
Men jeg kan mærke, at dankortet kalder på mig, og i den forbindelse er det der internet altså ret farligt! Jeg har flere gange taget mig selv i at bære lige ved at bestille (og jeg nævner her i flæng;-): en ny sofa, et nyt spisebord, en masse babytøj, flyverdragte (but why, det bliver vel snart forår;-)), alt hvad der findes på etsy.com, og sidst men ikke mindst sad jeg i dag og kiggede på nybyggede huse, istedet for renovering af det vi bor i!! En eller anden må virkelig snart sørge for, at jeg får mig en sundere hobby:-D

Hvis nogen mangler ideer til hvor de skal bruge deres penge (hvis man har mere tilbage end jeg har her i slutningen af december;-)) vil jeg foreslå følgende sider:

Sofa
Børnetøj
Gak, gøgl og lækre ting
Et nyt lækkert hus


God shoppelyst derude;-)

Glædelig jul og godt nytår.

Et nyt år står og banker på, inden længe vil jeg åbne og byde det så hjerteligt velkommen. Gad vide hvad det her nye år vil byde på? Kommer det med fred og glæde, eller kommer det med kaos, tristhed og fejl og mangler? Sidst jeg bød et nyt år indenfor, kom året 2013 vadende ind i mit liv, og hvilken dejlig gæst❤ Jeg havde selvfølgelig nogle ønsker og håb for denne gæst, og de er alle gået i opfyldelse, så jeg føler mig meget meget heldig.

Her kommer et kort oprids af hvad jeg ønskede mig allermest af 2013

- at alle mine kære og jeg undgik kritisk sygdom! Og det er heldigvis gået i opfyldelse.
- at ungernes skift til børnehave og skole kom til at gå godt! Også her må jeg sige, at det er gået over al forventning og begge unger stortrives nu i børnehave og i skolen.
- at vi finder en løsning med vores hus, så vi kan flytte på landet og få en mindre zoologisk have! Vi har været så heldige, at vi fandt nogle søde lejere, der passer godt på vires hus, mens vi er flyttet ud på landet. Den zoologiske have er ikke så stor (endnu;-)), besætningen er kun udvidet med 2 marsvin og en enkelt kanin. Desværre har vi mistet katten, Den Store Grusomme Samson-kat, hvilket har betydet et goddag til en del mus;-)
- at der kom en afklaring på hr. Mands job! Det gjorde der i foråret, hvor Spar Lolland blev til Jyske Bank, hr. Mand fik lov til at blive, og er vist så vidt vides ret glad for det:-D
- at vi fik en afklaring på om hvorvidt familien skulle udvides med et familiemedlem mere eller ej! Det blev vi enige om i juli, at det skulle den selvfølgelig, og 6/8-13 stod vi med en positiv test❤ Så til påske bliver vi voksne i undertal, og der kommer endnu en bandit, til at holde Kronprinsen og Putten med selskab.
- jeg havde også et ønske om at løbe endnu et halvmarathon! Det gjorde sørme i slutningen sammen med min søde svigerinde, og vi var SÅ seje:-)
- jeg ville også gerne på nogle ferier! Det var vi sammen med svigerfamilien i uge 7 og sammen med de dejligste venner en uge i sommerferien. Så var vi også på en weekend-voksen-tur sammen med de skønneste venner og tilsidst var vi for første gang sydpå som familie, da vi tog en uge til Gran Canaria i slutningen af november.
- mit sidste beskedne;-) ønske var, at min arbejdsplads ville få lov til at bestå og jeg fortsat ville være glad for mit job! Skolen består heldigvis endnu, og det skulle den gerne blive ved med længe endnu!!! Og jeg nyder mit job mere end nogensinde før, jeg har verdens bedste klasse, og jeg trives sammen med mine kollegaer, så det bliver med sorg, at jeg skal sige farvel og på gensyn, når jeg går på barsel her om en 4 ugers tid.

Alt i alt et helt igennem fantastisk år, så er der noget at sige til, at jeg er mange for, at det her nye pr, der står og banker på, kun kan skuffe i forhold til det forrige:-)
Jeg vil dog sætte min lid til den overbevisning, at jeg tror på det bedste i alle indtil det modsatte er bevist, og derfor tror jeg også på at 2014 bliver et fantastisk og skønt år, der vil belønne min gæstfrihed med gode og skønne oplevelser, og som jeg vil pænt takke farvel om sådan cirka et års tid, med besked om kigge ind igen en dag ved lejlighed, hvis altså det får tid. Der er jo ikke noget som at få besøg af gamle venner, det skulle da lige være at møde nye dejlige venner, ingen af delene kan man vist undvære, og det er med at give hverdagen kulør og energi❤.

Rigtig godt nytår derude! Jeg ønsker for jer alle, at i må komme godt og sikkert ind i det nye år, og ikke mindst, at i og jeres kære får et forrygende godt år!!!

At være en af de udvalgte eller ej

I øjeblikket bruger vi, eller det er jo nok mest mig, da hverken mand eller søn virker til at være synderligt interesseret, en masse energi på det valg som vi står overfor i forhold til Kronprinsens skolegang. Her i UdkantsDK har de private skoler kronede dage, da det kommunale alternativ virkelig lader meget tilbage at ønske. Vi skrev Kronprinsen op til privatskole for 1½ år siden, åbenbart var vi for sent på den, bare sådan en 3-4 år tid. Hvem havde også regnet med andet, vi kommer altid for sent, så det ville da være underligt hvis det skulle til at ændre sig nu. Okay, jeg havde da nok regnet med at 2 år før skolestart burde kunne kategoriseres at "være ude i god tid", men nej, ikke når alle de andre skriver poderne op, før de overhovedet har tisset på den der pind.
Ikke desto mindre blev vi faktisk indkaldt til samtale sådan som i går, ugen op til er gået med små sejrsdanse, formaninger til Kronprinsen om hvad han skulle gøre og hvad han ikke skulle sige, formaninger til manden om hvad han skulle sige og gøre og især hvad han IKKE skulle sige og gøre efterfulgt af lidt flere danse ala "I like it, I like it, yearh yearh - noget":-D
Som jeg sagde til Kronprinsens mormor, der har fulgt hovedrystende med på sidelinien, så var opgaven i den her forbindelse bare at tage vores pæne tøj på, finde det store smil frem og så lade være med at opføre os helt som vi plejer, så skulle det nok gå.
Og meget kan man sige, men hverken Hr. mand eller Kronprinsen gjorde noget, der skulle få skolen til at fravælge knægten. Kronprinsen brillerede faktisk ved, for første gang nogensinde, at dukke op med et lille kort i hånden, hvor han havde skrevet Mor på den ene side og Jakob på den anden, samt lavet en virkelig flot perleplade (skrev jeg virkelig det, virkelig flot perleplade.... det er smeltet plastik i neonfarver, hvis eneste formål er tidsfordriv for børnehavebørn, men okay lige nu er jeg ligesom inde i gamet med at fremhæve min søns helt igennem fantastiske evner indenfor cirka ALT). Hr. mand brillerede ved ikke at sige eller gøre noget overhovedet, hvad mere kan man ønske sig? Man kunne eventuelt ønske sig, at manden iførte sig træskostøvler og lossede en HÅRDT over benene, når først ens orddiarre tog overhånd! For det kan godt være, at jeg havde fået instrueret de andre i hvad de skulle sige, men jeg havde vist lige glemt, hvordan jeg selv snakker alt for åbenmundet om alt, når der er noget jeg virkelig virkelig gerne vil opnå. Kender i det der med, at man føler at man sidder og ser/hører på sig selv udefra og tænker "jøsses kvinde, SÅ HOLD DOG KÆFT", men man holder ikke kæft, man bliver bare ved og ved og ved og ved, hele vejen ned af trappen og langt tid efter at skoleinspektøren har lukket døren efter en og skrevet brevet, om at barnet vil de egentlig gerne have ind, men moderen behøver ikke vise sig på skolen igen, nogensinde, heller ikke når ungen en gang skal have sit eksamensbevis???
Nej det kender i ikke??


Nå men det gør jeg! Vi venter stadig på brevet, men som Hr. mand siger, så skal vi nok ikke regne med noget;-)

At være eller ikke at være - et ordensmenneske

Jeg er IKKE et ordensmenneske, men for pokker hvor ville jeg gerne være det! Jeg er nemlig sikker på, at det ville gøre mit liv meget lettere på mange punkter. Blandt så jeg en "reklame" den anden dag, da jeg var på Borgerservice for at få lavet nyt pas, hvor de påstod at man brugte 5,? dage af sit liv på at lede efter vigtige papirer. Hvis det er gennemsnittet for den almindelig dansker, så bruger jeg nok 10 dage af mit liv på at lede efter dåbsattester, regninger der skal betales, skoleskema, aktivitetsplan, dåbsattester, eksamensbeviser, regninger der burde være betalt, oversigt over fodboldkampe, løbeprogrammer, dåbsattester, og hvad fa.... sker der for, at hver gang jeg skal et eller andet i det offentlige, så skal jeg fremvise min egen eller mine børns (eller min mors ellers tip-oldefars¤#!!!!#/!*) dåbsattester, og af en eller anden mærkelig grund, så er de altid som sunket i jorden!
 Hvilket da også er den primære årsag til, at vi de sidste par år ikke har kunne tage på ferie sydpå, da det ikke kan lade sig gøre at få pas til ungerne, hvis man ikke kan finde deres latterlige papirsagtige men åbenbart livsvigtige dokument i form af deres dåbsattest. Om jeg fatter at noget så vigtigt, komme i så lille et format og med indbygget forsvindingskompetence, det burde virkelig være et dokument man fik i A3 størrelse og gerne lamineret, så ville der være en, omend lille men dog stadig, chance for at jeg ville kunne finde den igen. Allerhelst skulle det offentlige bare sende det til mig på mail, for så ville jeg kunne bruge søgefunktionen, og på den måde altid have en hjælper til at finde den til mig. Hvilket leder mig videre til, at der jo ikke er nogle der hjælper med at lede her i Casa de Kaos, for manden jeg er gift med, evner ikke at lede efter noget som han selv har smidt væk, men SLET SLET IKKE efter noget, som jeg ikke kan finde.

Så de sidste par år har vi nøjedes med at tage ungerne med på vinterferie til et Nordtysk badeland, og hver gange er deres far mere eller mindre bekymret for hvad der vil ske, hvis vi bliver stoppet og ikke kan fremvise pas på ungerne.
En bekymring jeg slet ikke kan dele med ham, for helt ærlig hvad er det værste der ske? Jeg tvivler på at nogle er vanvittige nok til at tage to plagende/sukkeropkørte/grådkvalte over at have kørt bil i en ½ time!!!/sultne/tissetrængende/jeg keder mig/er vi der snart unger fra os. Hvis de er, så skal jeg i den situation, da så også være den første til at takke disse vanvittige paskontrollører, skynde mig at vende bilen og tage en uges ferie mere et eller andet dejligt varmt sted, og så kan manden få lov til at takke mig senere;-)  Alternativt får vi vel lov til at køre videre med ungerne og måske en bøde, men hvis man regner prisen på den bøde ud i forhold til de timer, jeg skal bruge for at få lavet dem et pas, så gætter jeg på at det godt kan betale sig:-D

Men altså hvis man skal ud og flyve, så kommer man vist ikke så langt, hvis ikke man kan fremvise et gyldigt pas. Så i løbet af de næste par måneder, skal jeg tilføje endnu en dag til livets store tabskonto over dage, timer og minutter spildt på at lede efter ligegyldige papirer, som man aldrig kan finde, men altid finder når man ikke skal bruge det, hvorefter man gemmer det et sted hvor man VED man kan finde det igen, altså lige indtil næste kan man skal bruge det:-D

I mit næste liv vil jeg gerne være sådan en der har lidt mere styr på sine ting, Amen;-)

Mænd og planlægning

Min mand (MUHAHAHA, synes stadig det er lidt sjovt, at kalde ham min mand, nu hvor han har været kæreste i SÅ mange år) fylder 30 år i morgen. Så langt, så godt. Jeg begyndte vel lige omkring vores bryllup, at udspørge ham om hvorvidt vi skulle fejre det og evt. hvordan???? Det skal ikke være nogen hemmelig, at jeg RIGTIG RIGTIG GODT kan lide at planlægge ting, og især festlige lejligheder. Så det var jo nærliggende, at jeg stak min næse i det her projekt (og så fordi jeg så havde noget nyt at tage mig til, når nu brylluppet var overstået), og hvad sagde manden så?! at JEG IKKE SKULLE BLANDE MIG, hvad giver i mig? Et par uger var jeg fornærmet over det, så begyndte jeg at spørge hvad han havde tænkt sig, om jeg skulle tage fri i tilfælde af at han ville morgenkaffe (manden sagde "jae, jo, det kan du vel godt, jeg tænkte, at holder morgenkaffe, jeg bruger en feriedag og holder fri!), om der var noget mad jeg skulle hjælpe med? Manden sagde først ja, så nej, så måske, så nej, så ja og for tre uger siden blev han så enig med sig selv om at han da ville holde fyraftens-reception. Sådan noget helt nede på jorden-noget med kolde øl og grillede pølser. Jeg spørger "skal vi sætte et opslag i avisen og se hvem der kommer", man den mener nej, og bruger laaang tid på at lave en invitation, som han så bruger endnu længere tid på at sende ud. Så er der pludselig kun 1½ uge til hans fødselsdag, jeg spørge nok 3 gange i døgnet om der er noget jeg kan hjælpe med, han svarer hver gang, at det er jo bare nede på jorden, så hvis bare jeg laver en gang kartoffelsalat, så er den vist fjong.
Nu sidder jeg her dagen før, i morgen dukker der 50-60 mennesker op til fødselsdag kl. 17, jeg skal lige lave 8 kg kartoffelsalat og bage en kage og ellers har jeg vist ingen pligter. Jeg burde jo nyde det BIG TIME, men det gør jeg så ikke..... Hvorfor? Fordi manden stadig ikke har handlet ind, ikke har så meget som overvejet borddækning, ikke har tænk på sådan noget som toiletpapir, viskestykker og opvaskemiddel (da det skal holdes "ude i byen") eller for den sags skyld bare har styr på alt det der skal køres derud og så i øvrigt først kommer hjem kl. 19 i aften.
Jeg synes jo et eller andet sted, at det er ærgerligt hvis det  hele flopper for ham, men måske synes jeg at det er endnu værre, hvis alle damerne synes, det er mærkelig, at jeg ikke har styr på det, men værst er det jo nok, hvis det viser sig, at det hele klapper og er skide hyggeligt, og at det kunne gøres uden at have planlagt alt ned i mindste detalje :-D

Så nu vil jeg sætte mig endnu en kop kaffe og forsøge at lade være med at skrive lister over alt det, der skal være styr på inden længe :-D

Nu en gift kvinde, beretning fra et skønt bryllup!

Så for søren, nu er vi for alvor kommet på den anden side af vores bryllup (så meget på den anden side, at vi nu kører på anden sygedag her i det nye skoleår, oftest har alt for travlt til at gøre rent og så småt er gået i gang med at tælle ned til efterårsferien;-)).
For at komme i gang med blog-livet igen (som jeg virkelig savner!!) skal dette indlæg omhandle vores bryllup:-D Hvorfor?? Fordi det var den bedste dag i mit (og vist også i hans;-)) liv, og så fordi at det jo altdi er sjovt at vise billeder frem fra diverse DIY-projekter, og da jeg ikke laver ret meget DIY i øjeblikket, kan jeg hvile lidt på laurbærene fra i sommers:-D

Jeg vil ikke skrive alverdens, men bare vise en masse billeder. Det jeg viser har jeg selv lavet (dog  har jeg ind imellem fået lidt hjælp til selve det praktiske af enten min kære mand eller mine skønne svigerinder), dog ikke brudebuketten, maden og min hårpynt samt bælte(det kommer fra en fantastisk dygtig dame, som jeg vil reklamere for senere:-).

Mine skønne sko og helt igennem fantastiske buket (som min kære mand havde valgt helt uden jeg blandede mig;-))

Siger vist sig selv;-) Rammen stod på et staffeli lige ved indgangen til teltet.

Noget af bordpynten.

Bordkort, indeholdende menu, sjove festregler, forklaring på mandler m.m.

Det ene bord.

Slikbuffet, kæmpe hit hos vores gæster:-D

Vores helt igennem fantastiske dessert, nøj det smagte fantastisk:-)

Et stemningsbillede fra teltet, da mørket begyndte at falde på. 

Hende her har jeg selv lavet sammen med min mand:-D

Det gælder også ham her<3

Et af yndlingsbillederne, min skønne familie.

Bryllupskagen som jeg selv havde lavet, og det gør jeg så aldrig igen;-)

Topfiguren som jeg også selv havde lavet, den blev virkelig vellykket synes jeg selv:-)

Det var det for nu, vender tilbage inden længe:-)

Noget om heste og nye tiltag:-)

Dagen i dag er gået med at være på kursus og blive vældig klog. Jeg skulle vist nok nu være i stand til at fortælle en masse teori af Schein, Qvortrup, Wadel og nogle andre hyggelige fætre. Men skal jeg være helt ærlig, så er det eneste, jeg kan huske fra dagens undervisning følgende ordsprog, som jeg aldrig har hørt før, men det gør det jo ikke mindre sjovt. Eller altså, måske var det bare morsomt, fordi at ens hoved føles som en kæmpe støvsvamp ovenpå flere dages tør teori-gennemgang, og alt hvad der ikke havde med teori at gøre, blev hyldet og fejret med store grin og man forsøgte krampagtigt at holde fast i situationen. Desværre har sådan nogle undervisere det med at lure det og få sekunder efter var vi videre;-)
Nå men tilbage til ordsproget:-D

"Hvis din hest er død så stå af!"  
Jamen det kan der da være noget om, det andet er altså også lidt for mærkeligt:-D På den mere seriøse side, så er det jo helt rigtig, at hvis man ikke trænger igennem med det man gerne vil, så er det nok på tide at gribe sagen anderledes an. 
Det er måske værd at huske næste gang hr. kæreste igen smider sit arbejdstøj i stuen, for derefter at gå op i soveværelset for at tage noget andet på, og selvfølgelig lader arbejdstøjet blive liggende i stuen, selvom jeg rigtig mange gange har påpeget, at det ville glæde mig, hvis han tog tøjet med op. Nu står jeg af den døde hest og så kan han jo se, om han kan finde sit tøj i morgen, i skraldespanden;-)

Årh man er da også så flink

Jeg befinder lige nu på et hotel i Roskilde og savner egentlig min egen seng (og ikke mindst ham snorketræet jeg plejer at slås om pladsen med, og nej hjemme ved os er hunden ikke i sengen;-)). Grunden til det er at jeg er på kursus, og det er jo egentligt meget fint. Problemet ligger i at jeg ikke er alene på værelset, og det kunne måske godt undre nogen;-) Men sørme om ikke at jeg som den eneste (eller vi er vel egentlig to) skal dele værelse, fordi hotellet ikke havde flere værelser, og der fra kursets side åbenbart ikke er blevet booket nok værelser. Da jeg endelig havde fået hentet mine ting i bilen og bevæget mig ind til receptionen, kunne jeg da godt se at køen var gået helt i stå. Fint fint, jeg havde ikke så travlt og stille mig pænt op i kø. Det viser sig så, at der ikke er et værelse til en af de andre kursister, mens hun ellers remser navnene op på os andre der står i køen. Yes yes tænker jeg, lad mig nu bare komme op og slappe lidt af. Men de kan stadig ikke finde et værelse til den stakkels kvinde, som man godt kan fornemme ikke synes det er pissefedt, at hun ikke kan få et værelse, da hele hotellet er booket. Receptionisten taster febrilske på hendes skærm, men der dukker ikke flere værelser op uanset hvad hun gør. Til sidst kigger hun op, får øje på mig og spørger med klar og tydelig stemme "Du kunne vel ikke dele værelse med Xxx?""altså jeg mener, det gør da ikke noget, vel?" Øhh hvad svarer man der, ja altså mange andre end mig ville have sagt "Jo det gør faktisk noget, jeg kender ikke damen, så nej jeg har ikke lyst til at hun skal ligge og høre på min snorken, lugte til mine prutter eller se mit flæsk når jeg skal i bad m.m., på samme måde som jeg ikke har lyst til at høre på hende, lugte til hende og se hende i så intime situationer, VI KENDER JO IKKE HINANDEN, og hvor fik du så i øvrigt den utroligt dårlige idé fra!?" Men ikke mig, jeg svarede noget i retning af "Nej nej, det kan vi da sagtens, altså jeg mener der er jo ikke så mange andre muligheder vel, og det skal da nok også blive hyggeligt" Jeg bliver altså nød til at lære og sige hvad jeg egentlig mener og lade være med at se så venlig ud. Jeg er sikker på at det lyser langt ud af mig, at jeg gerne vil hjælpe folk, så jeg er sikkert et nemt offer.

Ret skal selvfølgelig være ret, for nej det havde da været rigtig synd for min medkursist hvis hun ikke fik et værelse, der sker jo ikke noget ved at dele værelse, så meget prutter og snorker jeg heller ikke om natten (og det håber jeg heller ikke hun gør;-)) og hun virker rigtig sød og flink og alt muligt andet positivt, det var bare ikke lige det jeg havde forestillet mig. jeg havde glædet mig til at skulle sove hele natten uden andres lyde, til at gå længe i bad i morgen tidlig og generelt bare være lidt alene. Og så synes jeg i den grad at det er virkelig dårlig stil af receptionisten at spørge sådan som hun gjorde, hun gav mig ikke så mange valg, hvis ikke jeg ville fremstår som den største idiot, og så er vi tilbage ved, at jeg skal lære at blæse på hvad andre synes om det jeg gør!

Jeg drømmer....

om at rejse væk i mange måneder sammen med den skønne hr. kæreste og begge børn, og for at det ikke skal være løgn, så er hr. kæreste ikke afvisende overfor tanken! Det kunne være SÅ fedt, at pakke det mest nødvendige og drage ud i den store verden på en to-tre måneder ferie. Jeg forestiller mig enten Østen eller USA, og jeg forestiller mig sådan noget med fra februar-maj 2013, og hørte i at hr. kæreste ikke var helt afvisende!!!!!:-D Så tæt på har jeg aldrig været før;-) For det er jo ikke første gang, jeg er kommet frem med den, synes jeg selv, geniale plan, at familien skulle ud og have en på opleveren, men de andre gange er vi ikke nået længere end til:
"Skaaaat, jeg tænkte på..."
"Hmmm"
"Ja altså, kunne det ikke være fedt at rejse ud i verden i nogle måneder,  bare for at opleve at være sammen som familien på en helt anden måde?"
"Måske"
"Jamen skal vi så ikke"
"NEJ!"
"Jamen man kunne også"
"Nej"
"Sure gamle mand!!!!!!"
"Nå"

Men i dag sagde han, at han ikke er afvisende over tanken, så nu skal jeg bare lige finde ud af om han så mener det eller ej, og det har jeg tænkt mig at finde ud af, når vi inden for så mange dage tager til Paris på voksen-ferie *danse-danse-danse-smiley*:-)

Nyt...... indlæg

.......kommer..........senere............(og.....billeder, selvfølgelig;-)) Har været syg "punktum" Døden nær "punktum" Halsbetændelse"punktum" Send gerne slik og bolcher i lange baner "punktum"
Over and out:-)

En landskamp senere...

og jeg er lige blevet færdig med hele to par bukser til Putten! Hvad sker der lige for det? Jeg troede helt jeg havde glemt alt om symaskine og især hvordan man skulle bruge den, men aftenens TV-program var så uinspirerende, at det det gav tid til at finde på noget andet, og blev dermed inspirerende alligevel;-)
Skønt med et par hyggelige og produktive timer, men nu orker jeg så heller ikke mere, så billeder må komme en anden dag:-D Måske sammen med billeder af de knækbrød jeg også har bagt i dag, en portion med gulerod og lidt ekstra salt og en portion med lidt sukker og kanel. Mums de smager godt, ALT for godt, for godt nok er der næsten ikke fedt i dem, men jeg tvivler på at kroppen har så godt af SÅ mange kulhydrater;-)

Nu kalder min seng meget højt, så jeg må hellere adlyde!

Det der virkelige liv...

Ja det tager godt nok alt for meget af min tid i øjeblikket. Nu har jeg længe sukket efter en almindelig hverdag, men nu hvor den er her, så er jeg faktisk helt overrasket over hvor hårdt det er;-) Jeg husker ikke jeg havde så travlt før ferien, men jeg satser på, at det vender engang om cirka 3-4 måneder eller nowet:-) Nu er der lige en opstart en en masse nye hold, der skal klares, og så et super spændende og super krævende kursus der skal gennemføres i løbet af efteråret og en eksamen i i januar der skal bestås, men så er vi vel også ved at være der;-)

Det her spændende kursus starter rigtigt i morgen, hvor den står på to dages internat på Scandic Hotel i Roskilde med overnatning und alles. Jeg glæder mig helt vildt, både til at blive klogere, men så sandelig da også til at få serveret alle måltider og sove hele natten (er det ikke bare en ung mors liv i en nøddeskal;-)).

Alt mit krea-grej er lagt på hylden i øjeblikket, der er simpelthen ikke tid, men der går dog ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på min kære symaskine:-(

En stolt gudmor

Så blev mit lille skønne gudbarn døbt i går, og det var en rigtig dejlig dag:-)

Det at have fået den ære, at være gudmor betyder virkelig meget for mig. Puha jeg kan blive helt rørt bare ved tanken. Tænk sig, at hendes forældre gerne vil give mig så stor en rolle i deres førstefødte guldklumps liv er jo skønt. Jeg kan nemlig huske alle de tanker, jeg havde i hovedet, da vores førstefødte skulle døbes, det var altså en stor dag, og jeg var meget berørt hele dagen. Det var også en stor dag, da Putten skulle døbes, men da kendte man følelserne på forhånd, og jeg blev knap så berørt (altså et par enkelte tårer jeg kan nok ikke sige mig fri for;-)). Til Kronprinsen dåb kæmpede jeg til gengæld rigtig meget, for jeg følte virkelig at nu blev der passet ekstra meget på ham, at vi fik den der guddommelig beskyttelse af ham, så nu kunne jeg slappe lidt mere af, der er en der altid vil passe på ham.Og ja, jeg ved godt at man som gudmor ikke har større forpligtigelse end at oplære barnet i den kristne tro, men jeg tænkte ind i det, at ved at min søster nu var blevet gudmor for ham, så ville hun også lære ham om livet generelt og i særdeleshed om mig, hvis det forfærdelige skulle ske og jeg en dag ikke er her mere. Det er også med de tanker jeg nu er gået ind i rollen som gudmor for skønne Josephine. Hvis det værste skulle ske og en eller begge hendes forældre en dag er væk, så vil jeg lære hende om den kristne tro, men så sandelig også om hendes forældre, alle de gode historier og fortælle hvilke skønne mennesker de er (igen ja, jeg ved også godt at gudmor ikke er = at hun ville skulle bo hos mig, jeg ville sagtens kunne være der for hende alligevel). Sådan helt lavpraktisk så må gudmor også betyde retten til at forkæle helt vildt, og det glæder jeg mig til, da det jo er sådan noget man ikke kan tillade sig på sammen måde med sine egne, da der også er noget opdragelse der skal passes;-) Og så satser jeg på, at jeg skal have hende på ferie hver sommer, når hun lige bliver lidt ældre (=renlig og sover om natten;-)) og det glæder jeg mig fa.... til:-D
Lige et par billeder af skønlingen og hendes forældre og mig:-)

Udover at være gudmor havde jeg også fået det ærefulde hverv, at bage den ene af dåbskagerne. Den var med to lag hindbær og blåbær-mousse og et lag Marabou-Daimchokolade-mousse. Den var smurt op med Nutella-smørcreme, dernæst flødeskum og tilsidst overtrukket med marcipan. Pynten lavede jeg af fondant. Det var ikke det nemmeste at indfarve lilla, når man skal finde den rette balance mellem blå og rød. Den var fyldt med fejl, men når musikken spiller, er det heldigvis de færreste der lægger mærke til det;-) Min skrift SKAL jeg se at få øvet mig på, det dur jo ikke, at en skolelærer har så dårlig håndskrift (så måske bloggen skal til at udkomme på papirsruller:-S)

Hvis du er nået med helt herned, så vil jeg da også lige vise et billede af Kronprinsen, bare fordi jeg synes han var super lækker i hans nye tøj;-)

På ukendt land

I dag har jeg brugt tiden på noget, som jeg ellers højlydt har forsvoret, at jeg ville gøre;-) JEG HAR SLÅET GRÆS, hvad giver i mig?!?!
Jeg er ellers af den overbevisning, at så længe det er mig, der står for den daglige tilberedelse af mad til hele familie med dertilhørende indkøb, så rører jeg ikke en finger, og da slet ikke en plæneklipper, i haven, det er og må være hr. kærestes domæne. Men alt det fu..... vand har jo nærmest gjort det umuligt, at nå den almindelig havevedligeholdelse. Så en formiddag med tørvejr (og så det faktum, at jeg havde fået fred til at sove længe;-)) lagde op til, at nu skulle det meste nødvendige nås, og jeg måtte i gang med plæneklipperen. Jeg havde seriøst ikke troet, at sådan et dyr kunne være så svær at tæmme, den kører jo fremad hvis man ikke slipper håndtaget, og flere gange måtte hund og børn hoppe for ikke at ende i faretruende situationer. Og så har jeg slet ikke fortalt om hvordan vores bede ser ud nu:-) Skal vi ikke bare sige, at nu er der ikke så meget at luge ukrudt ved mere, og rabarberne skulle vi heller ikke bruge alligevel;-) 

I morgen står den på 1. skoledag, og jeg glæder mig rigtig meget til at se de skønne elever igen!

Arhmen altså!

Det der med at nå at tage billeder og følge med i en udfordringer, der kræver jeg er aktiv HVER dag, det går s.. ikke synderligt godt;-) Så nu må det være sådan et der kommer et billede, hvis jeg husker det (husker hvad? jeg kan ikke huske hvad det var jeg skulle huske;-)).
Nu nærmer tiden sig også snart for skolestart, imorgen skal jeg ud på skole og rydde op i håndarbejdslokalet, det bliver skønt at selv sætte sit præg på det, og så skal resten af ugen ellers bruges på almindelig forberedelse. For jeg tog nemlig mig selv i nakken i går og fik lavet alle mine årsplaner, nøj det letter samvittigheden en del. Jeg tænker at det faktisk kunne være en fordel hvis man næste år lavede de der årsplaner inden man holdt ferie.... Who am i kidding;-) Det kommer nok aldrig til at ske, jeg undskylder mig med at jeg arbejder bedst under pres (og det passer faktisk overhovedet ikke, jeg får bare aldrig taget mig sammen til andet;-))

Nu vil jeg smutte ind til byen og shoppe lidt mere til skolestart, for alle ved jo hvor vigtigt det er med de rigtige blyanter, ringbind og så videre;-)

30 day photo challenge - day 5, someone I love

Det er jo ikke til at tage et billede af alle dem jeg elsker, ofr der en heldigvis en del. Selvfølgelig er der mine unger (som jo er en kærlighed helt for sig selv), der er mine søskende, min fantastiske mor, resten af min familie, mine veninder og venner og så er der ham her:

Min skønne, dejlige, fantastiske, til tider hamrende irriterende, betænksomme, sjove kæreste. Manden der er far til vores unger, ham som lod mig være soldat i 12 måneder, lod mig rejse til Australien i 3 måneder, ham der støttede op omkring mit hestekøb (selvom ham slet ikke kan lide heste;-), ham der hver dag fortæller mig, at jeg er dejlig, smuk og fantastisk, ham der siger, at det bedste han ved, er når jeg smiler (og jeg tror ham selvfølgelig;-)) og ham der er min bedste ven. Han er også den eneste jeg kender, der kan klæde sin datter sådan her på:

Og han er den eneste jeg kender der kan sove selvom om begge børn hopper rundt oven på ham, eller som kan lukke ørerne 110%, så han hverken kan høre sin søn der spørger om noget meget vigtigt, hans datter der hyler eller mig der siger for 117 gang, at nu skal vi spise;-)

Jeg tænker tit på hvor heldig jeg er;-)

30 day photo challenge - day 3, favorite color

Dagen billede er ikke taget i dag, men lavet som et takkekort til Puttens barnedåb. Der er nogle af mine yndlings farver med; pink og orange, men derudover er jeg også vild med rød, grøn, blå, lilla, ja faktisk alle regnbuens farver, det skifter alt efter humør. Jeg er typen der, elsker at klæde mig i farvet tøj, og jeg arbejder seriøst på, at få bearbejdet hr. kæreste til, at vi skal have lidt flere farver ind i boligen;-)

Jeg er så heldig, at jeg er med i to fantastiske mødregrupper, hvor af den ene kommer på besøg om lidt. Vi har en aftale om at mødes en hverdagsaften en gang om måneden uden børn, og det giver en skønt boost på energikontoen, at få lov til at sludre om alt og intet i et par timer, mens mændene passer ungerne derhjemme:-) Så nu vil jeg smutte ud og varme nachos, finde de kolde øl frem, brygge kaffen og så ellers vente på skønt besøg:-D

30 day photo challenge - day 3, clouds

Dagens billede:

 

Det er jo skønt at det rigtig er blevet sommer (også selvom det kun varer til i morgen, hvor det så skulle blive regnvejr igen). Jeg nyder at se landmændene høste med deres store maskiner, det er sådan en speciel tid og minder mig altid om min tid som hestepige, hvor der skulle køres halm ind i stor stil! Jeg ville gerne køre halm igen (bare et par timer, og så skulle der også være masser af rød saft, hjemmebagt kage og badetur i havet bagefter;-)).

Jeg håber at i har nydt sommerdagen derude, det har jeg i selvskab med en meget speciel og skøn veninde, så bliver det jo ikke bedre:-)

At ville være sjov:-)

Jeg synes efterhånden bloggen her trænger til et lidt sjovt indlæg fra mig, men jeg er åbenbart ikke sjov i øjeblikket. Lige meget hvad jeg forsøger at tænke, så bliver det kun til noget praktisk og kedeligt, og så gider jeg ikke skrive;-)

Det sjoveste jeg kan komme på lige nu, er at Kronprinsen ligger i sofaen og synger en hjemmedigtet sang om at "hans ene ben er blevet solgt og hvad siger min mor mon til det?", og det er jo ikke rigtig sjovt (medmindre man er hans lillesøster, men hun griner også af hvad så som helst, han finder på;-)).

Så jeg må vist bare indrømme, at jeg efterhånden trænger til at komme på job igen, ud i den civiliseret verden og få nogle forskellige input, fra andre end mine enge unger og hr. kæreste (og han er nemlig slet ikke morsom i øjeblikket, han er stadig træt, træt, træt efter han var alene med begge unger fra søndag-tirsdag;-)). Men der er stadig 14 dage til skolestart, og selvom jeg har masser af planer for de næste par uger, så gjorde det mig ikke noget hvis vi startede i morgen, for jeg savner min hverdag! Men den slags luksusproblemer er jo til at overse;-)

Lørdagens genbrugsguld og en lille kjole:-)

I går var jeg en tur i den lokale genbrugsbiks og fandt selvfølgelig lidt, der måtte med hjem;-)

Det blev bl.a. til disse Margretheskåle, jeg er især helt vild med den solgule og jeg skal se, om ikke jeg kan finde lidt flere:-)

Det blev også til denne skønne keramiklampe, den mangler bare lige en ny pære og en lampeskærm.

For disse herligheder måtte jeg af med hele 70 kr;-)

For en uges tid siden syede jeg denne kjole til Putten, som jeg selv er rigtig tilfreds med, omend den er blevet lidt stor i det, men så kan den bruges det længere;-)

Den næste uges tid står på opfyldning på venindekontoen:-) Det starter allerede i eftermiddag, hvor jeg skal besøge min skønne veninde, som jeg gik på seminariet med og desværre ser alt for sjældent. Jeg skal faktisk være der indtil tirsdag, så for første gang skal jeg være væk fra Putten i længere tid, men det går nok, når jeg er i godt selskab:-)
Onsdag står den på besøg og overnatning hos en anden skøn pige, som jeg mødte, da jeg var gravid med Putten. Vi var gravide og besværet sammen, vi fødte næsten sammen og vi havde nogle gode barselsdage sammen. Nu er hun desværre flyttet til storbyen, så vi ses også alt for lidt, men når det sker er stemningen i top. Nu skal Putten og jeg så ind til hende og hendes fantastiske søn, og jeg er sikker på, at det bliver ren råhygge!

Nøj hvor jeg bare glæder mig til denne her uge!!!!