En lille flyder;-)

Så er jeg hjemme fra skønne skønne Paris, men beretning og ikke mindst billeder derfra må komme en anden god gang (især fordi der er jo ikke noget bedre end at se andres feriebilleder vel;-)).

Der er jo ikke noget bedre end at komme hjem til hverdagen igen;-) 5 dage, 4 nætter uden tøjvask, rengøring, madlavning, bleskift, madpakkesmøring, you name it, uden alt det, der udgør en rimelig stor del af en småbørnsfamilies hverdag, og man kan næsten ikke huske hvordan man gør, og helt ærligt, det har været SKØNT!!!
Men altså så er man heller ikke i tvivl om, at det er hverdag igen, når man har ungerne i bad, som hygger sig, griner og fjoller, mens man selv sidder og surfer lidt på telefonen. Jeg mener, jeg sad jo lige ved siden af, og jeg tror på, at jeg ville lægge mærke til hvis en af dem var ved at drukne, men hvad jeg ikke lagde mærke til, var da Putten åbenbart skiftede ansigtskulør (og de fleste med blebørn ved nu hvad det betyder;-)). Til min undskyldning vil jeg bare sige, at det gjorde hendes storebror heller ikke, og han delte dog badekar med hende. Det er først da stanken efterhånden har bredt sig til hele badeværelset, at jeg kigger ned i karret, og ser at antallet af badedyr er steget betragteligt! Ungerne blev hevet op, Putten skreg som en stukken gris, for hun ville ikke skylles, storebror hylede også som en stukken gris, men det var fordi han vil have bruseren med det sammen, for han skulle skylles og det skulle være NU!! Altså man forstår ham vel egentlig godt:-D

Noget om heste og nye tiltag:-)

Dagen i dag er gået med at være på kursus og blive vældig klog. Jeg skulle vist nok nu være i stand til at fortælle en masse teori af Schein, Qvortrup, Wadel og nogle andre hyggelige fætre. Men skal jeg være helt ærlig, så er det eneste, jeg kan huske fra dagens undervisning følgende ordsprog, som jeg aldrig har hørt før, men det gør det jo ikke mindre sjovt. Eller altså, måske var det bare morsomt, fordi at ens hoved føles som en kæmpe støvsvamp ovenpå flere dages tør teori-gennemgang, og alt hvad der ikke havde med teori at gøre, blev hyldet og fejret med store grin og man forsøgte krampagtigt at holde fast i situationen. Desværre har sådan nogle undervisere det med at lure det og få sekunder efter var vi videre;-)
Nå men tilbage til ordsproget:-D

"Hvis din hest er død så stå af!"  
Jamen det kan der da være noget om, det andet er altså også lidt for mærkeligt:-D På den mere seriøse side, så er det jo helt rigtig, at hvis man ikke trænger igennem med det man gerne vil, så er det nok på tide at gribe sagen anderledes an. 
Det er måske værd at huske næste gang hr. kæreste igen smider sit arbejdstøj i stuen, for derefter at gå op i soveværelset for at tage noget andet på, og selvfølgelig lader arbejdstøjet blive liggende i stuen, selvom jeg rigtig mange gange har påpeget, at det ville glæde mig, hvis han tog tøjet med op. Nu står jeg af den døde hest og så kan han jo se, om han kan finde sit tøj i morgen, i skraldespanden;-)

Årh man er da også så flink

Jeg befinder lige nu på et hotel i Roskilde og savner egentlig min egen seng (og ikke mindst ham snorketræet jeg plejer at slås om pladsen med, og nej hjemme ved os er hunden ikke i sengen;-)). Grunden til det er at jeg er på kursus, og det er jo egentligt meget fint. Problemet ligger i at jeg ikke er alene på værelset, og det kunne måske godt undre nogen;-) Men sørme om ikke at jeg som den eneste (eller vi er vel egentlig to) skal dele værelse, fordi hotellet ikke havde flere værelser, og der fra kursets side åbenbart ikke er blevet booket nok værelser. Da jeg endelig havde fået hentet mine ting i bilen og bevæget mig ind til receptionen, kunne jeg da godt se at køen var gået helt i stå. Fint fint, jeg havde ikke så travlt og stille mig pænt op i kø. Det viser sig så, at der ikke er et værelse til en af de andre kursister, mens hun ellers remser navnene op på os andre der står i køen. Yes yes tænker jeg, lad mig nu bare komme op og slappe lidt af. Men de kan stadig ikke finde et værelse til den stakkels kvinde, som man godt kan fornemme ikke synes det er pissefedt, at hun ikke kan få et værelse, da hele hotellet er booket. Receptionisten taster febrilske på hendes skærm, men der dukker ikke flere værelser op uanset hvad hun gør. Til sidst kigger hun op, får øje på mig og spørger med klar og tydelig stemme "Du kunne vel ikke dele værelse med Xxx?""altså jeg mener, det gør da ikke noget, vel?" Øhh hvad svarer man der, ja altså mange andre end mig ville have sagt "Jo det gør faktisk noget, jeg kender ikke damen, så nej jeg har ikke lyst til at hun skal ligge og høre på min snorken, lugte til mine prutter eller se mit flæsk når jeg skal i bad m.m., på samme måde som jeg ikke har lyst til at høre på hende, lugte til hende og se hende i så intime situationer, VI KENDER JO IKKE HINANDEN, og hvor fik du så i øvrigt den utroligt dårlige idé fra!?" Men ikke mig, jeg svarede noget i retning af "Nej nej, det kan vi da sagtens, altså jeg mener der er jo ikke så mange andre muligheder vel, og det skal da nok også blive hyggeligt" Jeg bliver altså nød til at lære og sige hvad jeg egentlig mener og lade være med at se så venlig ud. Jeg er sikker på at det lyser langt ud af mig, at jeg gerne vil hjælpe folk, så jeg er sikkert et nemt offer.

Ret skal selvfølgelig være ret, for nej det havde da været rigtig synd for min medkursist hvis hun ikke fik et værelse, der sker jo ikke noget ved at dele værelse, så meget prutter og snorker jeg heller ikke om natten (og det håber jeg heller ikke hun gør;-)) og hun virker rigtig sød og flink og alt muligt andet positivt, det var bare ikke lige det jeg havde forestillet mig. jeg havde glædet mig til at skulle sove hele natten uden andres lyde, til at gå længe i bad i morgen tidlig og generelt bare være lidt alene. Og så synes jeg i den grad at det er virkelig dårlig stil af receptionisten at spørge sådan som hun gjorde, hun gav mig ikke så mange valg, hvis ikke jeg ville fremstår som den største idiot, og så er vi tilbage ved, at jeg skal lære at blæse på hvad andre synes om det jeg gør!

Jeg drømmer....

om at rejse væk i mange måneder sammen med den skønne hr. kæreste og begge børn, og for at det ikke skal være løgn, så er hr. kæreste ikke afvisende overfor tanken! Det kunne være SÅ fedt, at pakke det mest nødvendige og drage ud i den store verden på en to-tre måneder ferie. Jeg forestiller mig enten Østen eller USA, og jeg forestiller mig sådan noget med fra februar-maj 2013, og hørte i at hr. kæreste ikke var helt afvisende!!!!!:-D Så tæt på har jeg aldrig været før;-) For det er jo ikke første gang, jeg er kommet frem med den, synes jeg selv, geniale plan, at familien skulle ud og have en på opleveren, men de andre gange er vi ikke nået længere end til:
"Skaaaat, jeg tænkte på..."
"Hmmm"
"Ja altså, kunne det ikke være fedt at rejse ud i verden i nogle måneder,  bare for at opleve at være sammen som familien på en helt anden måde?"
"Måske"
"Jamen skal vi så ikke"
"NEJ!"
"Jamen man kunne også"
"Nej"
"Sure gamle mand!!!!!!"
"Nå"

Men i dag sagde han, at han ikke er afvisende over tanken, så nu skal jeg bare lige finde ud af om han så mener det eller ej, og det har jeg tænkt mig at finde ud af, når vi inden for så mange dage tager til Paris på voksen-ferie *danse-danse-danse-smiley*:-)

Hovedet opad og benene nedad:-)

Ja det gik da så lige noget længere tid end beregnet inden jeg kom herind igen.... Hvorfor hører jeg i spørger;-) Ja altså, som i nok kan regne ud, så overlede jeg halsbetændelsen og har endda været levende i en del uger efterhånden. Men altså, den der hverdag den har i den grad indhentet mig og selvom jeg fra start af har besluttet at jeg IKKE vil blogge om mit arbejde, så bliver jeg lige nød til at nævne at det helt klart er jobbet skyld, at jeg har haft mere end travlt på det sidste. For at det ikke skal være løgn, så ser det ud til, at jeg har travlt indtil engang i januar, hvor jeg meget gerne skulle have overstået en eksamen i "Pædagogisk ledelse". Nu kunne man jo så spørge sig selv, hvorfor hytten da at jeg er i gang med det nu, hvor jeg lige er startet i en ny stilling (der kræver en del forberedelse) og i øvrigt har travlt med at få hjemmefronten til at fungere med to mindre børn. Jamen det er jeg fordi, ja altså fordi, argh i ved jo bare fordi....... Okay, min mor sagde på et tidspunkt, at jeg har tendens til at være lidt selvpiner (forstået på den måde, at jeg nok har det bedst, når jeg presser det hele til det yderste og påtager mig så meget, at jeg faktisk skulle have sagt nej) og det er derfor jeg altid har gang i lidt for meget, og det er nok også tilfældet i denne omgang. MEN så er det jo heldigt, at det også er superspændende og at jeg nyder at blive klogere, det har faktisk været tiltrængt efter barsel kan jeg mærke nu.

Nå men for lige at komme de der billeder jeg lovede for længe siden, så kan i få et:-D Jeg har nemlig stadig ikke fået taget af det andet par bukser og knækbrødene er spist for længst;-)