Nyt design

Værsgo - her er min blog i nyt og smart design, synes jeg da i hvert fald selv;-)  

Nu er spørgsmålet bare om jeg selv kan vænne mig til det nye look eller om jeg kommer til at føle et vis pres ved at have fået et mere seriøst look (tænk sig, jeg har et look nu, kunne være jeg overveje at overføre begrebet til mit virkelige liv;-)). Så hvis vi pludselig er tilbage i det gamle design, så skyldes det at looke5t ikke fungerer for mig:-D

1 år og mor tuder!

Hvor bliver tiden dog af??? Det spørger sådan cirka mig selv om hver dag og hver da er svaret samme: den forsvinder hurtigere end jeg kan følge med og jeg synes i bund og grund det er noget møg;-) Jeg ville ønske at jeg havde sådan en pauseknap, så jeg kunne nå at få mit hovedet med. For hvis jeg skal være helt ærlig, så føler jeg mig ikke en dag ældre end 17, er det ikke mig der bliver student til sommer? Sig mig, burde jeg ikke sidde og læse til en eller anden vildt vigtig eksamen, som jeg ikke overlever hvis ikke jeg får en god karakter?
 Så er det lige at jeg kommer i tanke om, at min fødselsattest siger, at jeg er 29, børneværelset indeholder 2 unger og min ungpigekrop har set bedre dage (hvad sker der lige der, man skulle tro at navle og bryster savner hinanden, sådan som Ugandalapperne er begyndt at søge sydpå). Og ikke et sekund ville jeg bytte min 17-års tilværelse ud med mit liv lige nu. Jeg ved jo nu, at den der spanskeksamen ikke betød en dyt (jeg troede helt seriøst at jeg ville blive bistandsklient, dengang jeg fik 6 i spansk), jeg ved at den dag jeg fik min studenterhue ikke var den lykkeligste dag i mit liv, for jeg kan faktisk ikke huske den særligt godt. Til gengæld husker jeg dagen i dag for præcist et år siden. Det var nemlig den dag Putten kom til verden og jeg fik lov til at opleve at blive mor igen. Dagen op til og den første dag med hende står lysende klar (ligesom dagene omkring Kronprinsens fødsel). Og det er så der jeg godt ville benytte mig af Pause-knappen, for hvor ville jeg gerne have lov til at nyde det hele endnu mere, hvis det overhovedet er muligt. Jeg har tudet op til flere gange i løbet af dagen, bare fordi jeg synes det er lidt synd for mig, at tiden går så stærkt (samtidig med at jeg er lykkelig for at vi er ovre al det der natteroderi, der troede jeg nemlig i mange måneder, at jeg jeg var døden nær af bare træthed:-S)

I dagen anledning lige et par billeder:-)
Først af Putten et par dage gammel (jeg kan så slet ikke finde dem fra da hun lige er blevet født, så i må nøjes med et hvor der er en vis lighed med noget fra det ydre rum;-))



Så et billede fra i dag hvor hun selvfølgelig skulle have lov til at smage lagkagen;-) Samt et hvor hun tjekker sin nye dukkevogn ud, som hun så synes er bedst til at selv sidde nede i:-D

Med på moden

Nu har jeg gennem længere tid set at "alle" andre har syet sommerhatte og jeg har været DYBT misundelig;-) Nu har jeg endelig fået fundet tiden til selv at sy en og for en gangs skyld er jeg selv yderst tilfreds med resultatet<3

Lige et par billeder - nu kan den sommer godt komme igen;-)

Og så er det også blevet til et par leggins til den kommende niece, der skal jeg så have syet en tunika til i det gule hval-stof som på hatten:-)

Mums - hjemmekomponeret risret

Herhjemme har fryseren fyldt af en kvart kalv, hvilket betyder at vi tit og ofte får mad hvor kalvekød indgår i en eller anden sammenhæng. Og jeg kan godt afsløre at der er ret meget hakket kød på sådan et kræ, så når det skal gå stærkt (og vi igen igen har glemt at lave madplan/tage kød op af  fryseren) bliver det oftest til en gang spaghetti med kødsauce, og nøj hvor er jeg træt af det;-) Så nu har jeg besluttet at hk. kød for en tid skal blive til noget andet og det er der i dag kommet denne opskrift ud af. Det smagte vildt godt og så havde det den fineste røde farve:-D 

Opskrift

500 gr. hk. oksekød
1 snittet løg
2 fed snittet hvidløg
1 spsk mel
salt & peber
5 dl vand
2 okse bouillonterninger
2 store revne gulerødder
1 kogepose med ris
1 ds tomatpurè

Oksekød løg og hvidløg svitses og hældes derefter i en skål med mel, salt og peber. Derefter tilbage i gryden og ristes let, hvorefter vand, bouillonterninger, revne gulerødder og ris tilsættes. Koger indtil risene er møre, hold øje med at det ikke brænder på. Smag til med ekstra salt og tilsæt tomatpurè. Serveres med godt groft brød

Lige et billede af retten som dog ikke ser så appetitligt ud som det smager (jeg synes nærmest det er umuligt at få gode billeder af mad:-))

Det minder lidt om veer;-)

Jeg kan huske da jeg ventede mig første gang, der kredsede tankerne tit og ofte omkring selve fødslen. Hvordan føles det, hvor ondt gør (og gør det virkelig så ondt som de siger;-)) og hvad kan man sammenligne det med. Erfarne kvinder udi det at føde (godt hjulpet på vej af diverse graviditetsbøger) fortalte at jeg kunne sammenligne veerne med menstruationssmerter * mange (her varierede tallet fra 20 til 1000). Hmmm tænkte jeg glad,for jeg havde aldrig rigtig haft menssmerter og den smule jeg har lært i matematik mindede mig om at 0*et eller andet=0, wup wup, det kan da ikke være svært;-) Jeg blev en anelse negativ, da jeg opdagede at den matematiske lov ikke gjaldt fødsler. For h...... hvor gjorde det dog ondt!
Anden gang jeg ventede mig, vidste jeg helt klart hvad jeg gik ind til, det ville gøre ONDT og især omme i lænden og så stramme til foran på maven. Stor var overraskelsen, da der "pludselig" lå en relativ stor fedtet unge på min mave, og det havde gjort ondt helt anderledes end sidst. Men endnu havde ingen af mine fødsler mindet om menssmerter*mange (da jeg stadig ikke havde oplevet menssmerter).
I dag har jeg så haft menssmerter der mindede om veer, så nu er jeg tilbøjelig til at give de kloge damer ret. Bortset fra at mine smerter i dag har været veer*0,5 (sådan ca.:-D), for dælen hvor jeg har jamret mig og ligget under dynen det meste af dagen, det er først nu et par timer efter Panodil (åhh hvilken lindring) at jeg er ved at være menneske igen. Jeg troede på et tidspunkt, at jeg måske var ved at føde og at der ville komme en ægte baby ud (og så at jeg ikke lige havde opdaget at det var på vej;-)). I det sekund overvejede jeg hvordan jeg nemmest kunne slippe udenom. Kaste mig i havnen (men jeg flyder sgu nok ovenpå), hoppe ud fra Rundetårn (kunne jeg nå det inden ungen kom) eller bare få det overstået og så stikke af til Langtbortistan og lade mand og børn være her. Jeg fik i hvert fald afklaret at jeg IKKE er klar til en baby mere foreløbig:-D Så nu vil jeg nyde en kold øl og min ikke gravide mave:o)

At spare mere end man har råd til:-)

Kender i ikke det der med at man kun liiige skal have en enkelt ting og inden man når ud af supermarkedet har man nærmest købt andel i biksen pga. gøgl man fandt på vejen rundt og det eneste man kommer hjem uden, det var lige den der ene ting som man gik ind for at købe;-) Please sig jeg ikke er alene om at lave det stunt!
I dag gik turen til den lokale Kvickly, skulle sende et brev og købe hvedeknopper til i aften, og da jeg kom hjem var jeg mange penge fattigere, bare fordi jeg kunne spare så meget på diverse ting, jeg i bund og grund ikke mangler (lige nu i hvert fald;-)). Sådan kan det gå til, at man sparer mere end man har råd til;-)

I må allesammen have en fantastisk St. Bededagsferie!

Lidt kreativt er det blevet til

Nu har der været lidt stille på den kreative front det sidste stykke tid, det skyldes faktisk ikke at jeg ikke har lavet noget, men jeg har nørklet med en kjole til Putten, som i teorien skulle blive rigtig fin, i praksis er den også fin at se på, men den ville nok være mere anvendelig hvis den rent faktisk også kunne komme på;-) Den er lige lagt lidt på køl, ellers ender det vist med at blive en af de der løsninger, som man alligevel ikke er tilfreds med.

Meeen i går havde jeg brug for lidt succesoplevelse, så det passede jo fint sammen med at jeg havde lovet min søster et par bukser til min kommende niece<3
Det blev til dette par i søsters yndlingsfarve:

 Derudover så har jeg i dag lavet disse magneter til min mor, som har fødselsdag i dag. Det er børnenes hænder tegnet på papir, så scannet ind og gjort lidt mindre, dernæst tegnet på krympefolie og så en tur i ovnen. Jeg synes selv de er blevet ret fine og jeg har endnu en idé til hvad jeg skal lave i den retning:-)

At forrette sin nødtørft:-)

Jeg bor jo, som nogle måske ved, sammen med en hel håndfuld handyr. Det drejer sig om et par hankatte (godt nok har de lige været under kniven, snip-snip, og nu er de knap så meget handyr:-)), en hanhund, Kronprinsen og hr. kæreste.
I den forbindelse er der et par ting, jeg ikke helt kan forstå, som om de lever i et eller andet parallelt univers en gang imellem. En af de ting er trangen til at tisse andre steder end på toilettet (okay, jeg sætter stor pris på at hverken hund eller katte benytter den løsning, men de pisser til gengæld OVERALT i haven). Jeg mener, toilettet blev opfundet i 1775 og ikke uden årsag. Hvad er det så der gør havetisseri så fantastisk? Hr. kæreste påstår hver gang, at jeg snakker om, at nu skal vi også til at bruge skvalderkål i salatskålen, at lige de steder det vokser, ja der har han tisset. Kronprinsen har præsteret at rejse sig fra sofaen, gå hen i døråbningen og tisse ud i hullet til den nye terrasse, for så at gå på badeværelset og vaske hænder og sidst jeg gik og vandede blomster i haven, gik hunden og vandede efter. Det er altså i den grad et mærkeligt fænomen. Det skal dog i den sammenhæng siges, at kattene er blevet væsentligt bedre her på det sidste til at finde bedre egnet steder end lige der, hvor jeg går og står. Om det så skyldes snip-snip eller at der nu er fliser i det meste af haven, det vides ikke, men da fliserne ikke har hjulpet på de andre handyr, overvejer jeg snip-snip til hele banden;-)

Det er fungerede da vist ikke;-)

Jeg havde skrevet et indlæg i går om hvordan teknikken drillede mig i øjeblikket, og sørme om ikke cyberspace lige ville understrege hvad jeg mente, ved at lade mit indlæg forsvinde ud i den blå luft. Så nu prøver jeg da bare igen, og jeg kæmper indtil jeg besejrer skide cyberspace, så kom bare an:-D

Jeg har lavet nogle skønne cupcakes både til min fødselsdag i lørdags og til min fantastiske mødregruppe i onsdags, og selvfølgelig skal opskriften og et billede herind, men dælme om jeg kan få computer og telefon (som jeg tog billedet med;-)) til at samarbejde. Jeg som troede at samarbejde var det helt store keyword i disse dage, man kan da blive fyret på ikke at kunne samarbejde, så jeg overvejer hvem af dem der skal ryge;-) Telefonen er min, computeren tilhører teknisk set hr. kæreste, så gæt selv hvem jeg holder med;-)

Nå men her er opskriften på Cupcakes ala Mette

Dej:
325 g sukker
3 dl smagsneutral olie
4 æg
300 g mel
3 tsk. vaniljesukker

1 tsk. fint salt
2 tsk. natron
2-3 stk. revne gulerødder
½ reven squash

Frosting:
125 g flødeost naturel
50 g blødt smør
vaniliesukker efter smag
200-250 g flormelis
Skrællen af en økologisk citron + lidt saft efter smag


Pisk sukker, æg og olie cremet. Pisk godt. Bland mel, vaniljie, salt og natron i dejen og vend gulerødder og squash i tilsidst.
Fyld dejen i de der store papirforme (dem der hedder noget med amerikanske muffins). Bag ca. 25 minutter ved 180 grader. Afkøles på rist.
Frosting:
Pisk flødeost og smør cremet. Tilsæt vanilje, citron og flormelis. Pisk frostingen glat. Smøres på de kolde kager og pyntes evt. med lidt festligt krymmel:-)

Et sikkert hit

I tirsdag var jeg til personalemøde og havde kage med til mine skønne kollegaer (fedte, fedte, fedte;-)) i anledning af at jeg meget snart fylder år. Da vi var en del mennesker der gerne skulle nå at smage (og da jeg jo gerne skulle høste stor ros for mine bage-evner:-D) skulle det være en bradepandekage som alligevel var noget andet end en halvtør chokoladekage. Derfor valgte jeg at bage denne gulerodskage fra New Orleans den er virkelig intet mindre end fantastisk. Den er super nem at lave og den smager virkelig godt og bliver kun bedre efter et par dage. Jeg bagte 1½ portion og det passede perfekt til min størrelse bradepande.

I skal selvfølgelig ikke snydes for et billede:-)

Noget om tålmodighed

Der var engang en der sagde til mig at tålmodighed er en dyd, sjældent en fornøjelse. Det tænkte jeg meget over dengang og har gladeligt sagt videre i situationer, hvor det kan tænktes, at jeg har været evig træls at høre på (men jeg har helt sikkert selv syntes at jeg var rigtig morsom;-)). I weekenden skal jeg da ellers lige love for at min tålmodighed blev sat på prøve, og sætningen dukkede op i mit hovedet igen (og det var så her jeg opdagede at jeg måske kan have været lidt træls at høre på).  og fik mig til at tænke en del over min egen tålmodighed.
Jeg mener nemlig selv at jeg er et meget tålmodigt menneske, og ikke for at hævde mig eller noget, men det mener min mor også (og så ved vi jo allesammen at det er sandt!);-) Jeg bruger min tålmodighed hver dag, når jeg for 117. gang fortæller mine elever at de ikke må snakke med sidemanden (eller for den sags skyld veninden der sidder i modsatte ende af klasselokalet), at de skal huske at tage deres bøger med i skole, at de ikke må spille bold indenfor, at de skal læse deres lektier og ikke mindst at det ville være rart hvis de, bare en gang imellem, gad at huske at tænde for høreapparatet når jeg giver besked om hvordan en opgave skal løses. Jeg bruger også min tålmodighed når jeg kommer hjem og for 5. dag i træk henter en sur 3-årig (sur over at blive hentet for tidlig, for sent, før Sofia, efter Sofia, over at han havde røget medister med i stedet for kødpølse, you name it, bare sur med sur på), når jeg kommer hjem og det eneste Putten vil er at være på min arm (og Gud forbyde det hvis jeg forsøger at sætte hende ned, så siger hun nemlig en meget meget irriterende hyletone, der får tinnitus til at virke som en fornøjelse i stedet for at høre på hende), når hun er sulten men gang på gang på gang nægter at spise det jeg serverer for hende, når den sure 3-årig gang på gang på gang render ud i haven på strømpefødder og hiver bukserne ned og pisser på mine nye planter (Årh hvor jeg håber at de kan overleve på tis, for jeg glemmer at vande dem, men tænker samtidig at hvad gør det, det gør Jakob jo).
Alt i alt bruger jeg rimelig meget tålmodighed i min hverdag, men så skal jeg da ellers også lige love for at der ikke er mere tilbage når det kommer til mig selv! Forrige weekend gik jeg i gang med at sy en forklædekjole til Putten, der manglede kun knaphullerne, så var den færdig. De skulle så laves i weekenden, og hvor svært kan det være, spørger du nok. Meget meget svært åbenbart, svarer jeg så, for helt uden overdrivelse sprættede jeg de skide knaphuller op ca. 20-25 gang i alt (og nej, det gør ikke noget godt for stoffet)-:). Til sidst måtte jeg acceptere at resultatet ikke blev for ønsket ellers er jeg alvorligt bange for at jeg ikke ville være i besiddelse af en funktionel symaskine mere. Da først jeg havde råbt af den (og slået den, bare lidt ik') og det stadig ikke ville virke, blev den sat på køl natten over, det virkede heller ikke, men nu har jeg da om ikke andet en færdig kjole med grimme knaphuller:-)