tirsdag den 11. oktober 2011

Noget om heste og nye tiltag:-)

Dagen i dag er gået med at være på kursus og blive vældig klog. Jeg skulle vist nok nu være i stand til at fortælle en masse teori af Schein, Qvortrup, Wadel og nogle andre hyggelige fætre. Men skal jeg være helt ærlig, så er det eneste, jeg kan huske fra dagens undervisning følgende ordsprog, som jeg aldrig har hørt før, men det gør det jo ikke mindre sjovt. Eller altså, måske var det bare morsomt, fordi at ens hoved føles som en kæmpe støvsvamp ovenpå flere dages tør teori-gennemgang, og alt hvad der ikke havde med teori at gøre, blev hyldet og fejret med store grin og man forsøgte krampagtigt at holde fast i situationen. Desværre har sådan nogle undervisere det med at lure det og få sekunder efter var vi videre;-)
Nå men tilbage til ordsproget:-D

"Hvis din hest er død så stå af!"  
Jamen det kan der da være noget om, det andet er altså også lidt for mærkeligt:-D På den mere seriøse side, så er det jo helt rigtig, at hvis man ikke trænger igennem med det man gerne vil, så er det nok på tide at gribe sagen anderledes an. 
Det er måske værd at huske næste gang hr. kæreste igen smider sit arbejdstøj i stuen, for derefter at gå op i soveværelset for at tage noget andet på, og selvfølgelig lader arbejdstøjet blive liggende i stuen, selvom jeg rigtig mange gange har påpeget, at det ville glæde mig, hvis han tog tøjet med op. Nu står jeg af den døde hest og så kan han jo se, om han kan finde sit tøj i morgen, i skraldespanden;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar