lørdag den 22. september 2012

At være eller ikke at være - et ordensmenneske

Jeg er IKKE et ordensmenneske, men for pokker hvor ville jeg gerne være det! Jeg er nemlig sikker på, at det ville gøre mit liv meget lettere på mange punkter. Blandt så jeg en "reklame" den anden dag, da jeg var på Borgerservice for at få lavet nyt pas, hvor de påstod at man brugte 5,? dage af sit liv på at lede efter vigtige papirer. Hvis det er gennemsnittet for den almindelig dansker, så bruger jeg nok 10 dage af mit liv på at lede efter dåbsattester, regninger der skal betales, skoleskema, aktivitetsplan, dåbsattester, eksamensbeviser, regninger der burde være betalt, oversigt over fodboldkampe, løbeprogrammer, dåbsattester, og hvad fa.... sker der for, at hver gang jeg skal et eller andet i det offentlige, så skal jeg fremvise min egen eller mine børns (eller min mors ellers tip-oldefars¤#!!!!#/!*) dåbsattester, og af en eller anden mærkelig grund, så er de altid som sunket i jorden!
 Hvilket da også er den primære årsag til, at vi de sidste par år ikke har kunne tage på ferie sydpå, da det ikke kan lade sig gøre at få pas til ungerne, hvis man ikke kan finde deres latterlige papirsagtige men åbenbart livsvigtige dokument i form af deres dåbsattest. Om jeg fatter at noget så vigtigt, komme i så lille et format og med indbygget forsvindingskompetence, det burde virkelig være et dokument man fik i A3 størrelse og gerne lamineret, så ville der være en, omend lille men dog stadig, chance for at jeg ville kunne finde den igen. Allerhelst skulle det offentlige bare sende det til mig på mail, for så ville jeg kunne bruge søgefunktionen, og på den måde altid have en hjælper til at finde den til mig. Hvilket leder mig videre til, at der jo ikke er nogle der hjælper med at lede her i Casa de Kaos, for manden jeg er gift med, evner ikke at lede efter noget som han selv har smidt væk, men SLET SLET IKKE efter noget, som jeg ikke kan finde.

Så de sidste par år har vi nøjedes med at tage ungerne med på vinterferie til et Nordtysk badeland, og hver gange er deres far mere eller mindre bekymret for hvad der vil ske, hvis vi bliver stoppet og ikke kan fremvise pas på ungerne.
En bekymring jeg slet ikke kan dele med ham, for helt ærlig hvad er det værste der ske? Jeg tvivler på at nogle er vanvittige nok til at tage to plagende/sukkeropkørte/grådkvalte over at have kørt bil i en ½ time!!!/sultne/tissetrængende/jeg keder mig/er vi der snart unger fra os. Hvis de er, så skal jeg i den situation, da så også være den første til at takke disse vanvittige paskontrollører, skynde mig at vende bilen og tage en uges ferie mere et eller andet dejligt varmt sted, og så kan manden få lov til at takke mig senere;-)  Alternativt får vi vel lov til at køre videre med ungerne og måske en bøde, men hvis man regner prisen på den bøde ud i forhold til de timer, jeg skal bruge for at få lavet dem et pas, så gætter jeg på at det godt kan betale sig:-D

Men altså hvis man skal ud og flyve, så kommer man vist ikke så langt, hvis ikke man kan fremvise et gyldigt pas. Så i løbet af de næste par måneder, skal jeg tilføje endnu en dag til livets store tabskonto over dage, timer og minutter spildt på at lede efter ligegyldige papirer, som man aldrig kan finde, men altid finder når man ikke skal bruge det, hvorefter man gemmer det et sted hvor man VED man kan finde det igen, altså lige indtil næste kan man skal bruge det:-D

I mit næste liv vil jeg gerne være sådan en der har lidt mere styr på sine ting, Amen;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar