Jeg er startet på arbejde, har sagt op igen og er nu startet i et fast vikariat der er frem til skolernes sommerferie. Det er et rigtig lærerjob med alt hvad det indebærer af årsplaner, forberedelse og skønne, umulige, nysgerrige og til tider ret uinteresseret unger.
Min krop har længe været noget der helst ikke skulle vises frem i dagslys, men nu har jeg vist få taget tyren ved hornene, eller nok nærmere mig selv i nakken og fået godt gang i motionen her efter graviditet og fødsel. Så nu er jeg nået ned på min præSofia vægt. Her fra starten af maj skal jeg til at være lidt hjælpetræner i forbindelse med noget DGI-løbeprojekt, så nu er der endnu en grund til at holde gang i løberiet, hvilket nok er meget fornuftigt, for min rygrad er nogle gange slappere end en regnorm eller en kop kakaomælk (hvilket nok passer meget godt til min kost hvis ikke jeg passer lidt på);-)
Putten har de sidste par dage fundet fidusen i at kravle op ad ting, så hun kaster sig ud i nogle særdeles farlige situationer indimellem, absolut ikke til moderens store begejstring. Hvad pokker er det med børn og højder? Vis en hvilken som helst rask dreng et træ og det første han siger er "jeg er sikker på at jeg kan kravle HELT op i toppen!" Ja det kan du da nok, men det skal du ikke, i hvert fald ikke så længe jeg kigger på;-)
Da jeg kom hjem fra aftenens møde i børnehaven fik jeg præsenteret dette billede
Så er pigebarnet da selv kravlet op ad trappen og gået i frugtskålen, så i morgen skal der vist findes en løsning så vi kan sikre trappen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar