Så er det lige at jeg kommer i tanke om, at min fødselsattest siger, at jeg er 29, børneværelset indeholder 2 unger og min ungpigekrop har set bedre dage (hvad sker der lige der, man skulle tro at navle og bryster savner hinanden, sådan som Ugandalapperne er begyndt at søge sydpå). Og ikke et sekund ville jeg bytte min 17-års tilværelse ud med mit liv lige nu. Jeg ved jo nu, at den der spanskeksamen ikke betød en dyt (jeg troede helt seriøst at jeg ville blive bistandsklient, dengang jeg fik 6 i spansk), jeg ved at den dag jeg fik min studenterhue ikke var den lykkeligste dag i mit liv, for jeg kan faktisk ikke huske den særligt godt. Til gengæld husker jeg dagen i dag for præcist et år siden. Det var nemlig den dag Putten kom til verden og jeg fik lov til at opleve at blive mor igen. Dagen op til og den første dag med hende står lysende klar (ligesom dagene omkring Kronprinsens fødsel). Og det er så der jeg godt ville benytte mig af Pause-knappen, for hvor ville jeg gerne have lov til at nyde det hele endnu mere, hvis det overhovedet er muligt. Jeg har tudet op til flere gange i løbet af dagen, bare fordi jeg synes det er lidt synd for mig, at tiden går så stærkt (samtidig med at jeg er lykkelig for at vi er ovre al det der natteroderi, der troede jeg nemlig i mange måneder, at jeg jeg var døden nær af bare træthed:-S)
I dagen anledning lige et par billeder:-)
Først af Putten et par dage gammel (jeg kan så slet ikke finde dem fra da hun lige er blevet født, så i må nøjes med et hvor der er en vis lighed med noget fra det ydre rum;-))
Så et billede fra i dag hvor hun selvfølgelig skulle have lov til at smage lagkagen;-) Samt et hvor hun tjekker sin nye dukkevogn ud, som hun så synes er bedst til at selv sidde nede i:-D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar