fredag den 13. maj 2011

Det er fungerede da vist ikke;-)

Jeg havde skrevet et indlæg i går om hvordan teknikken drillede mig i øjeblikket, og sørme om ikke cyberspace lige ville understrege hvad jeg mente, ved at lade mit indlæg forsvinde ud i den blå luft. Så nu prøver jeg da bare igen, og jeg kæmper indtil jeg besejrer skide cyberspace, så kom bare an:-D

Jeg har lavet nogle skønne cupcakes både til min fødselsdag i lørdags og til min fantastiske mødregruppe i onsdags, og selvfølgelig skal opskriften og et billede herind, men dælme om jeg kan få computer og telefon (som jeg tog billedet med;-)) til at samarbejde. Jeg som troede at samarbejde var det helt store keyword i disse dage, man kan da blive fyret på ikke at kunne samarbejde, så jeg overvejer hvem af dem der skal ryge;-) Telefonen er min, computeren tilhører teknisk set hr. kæreste, så gæt selv hvem jeg holder med;-)

Nå men her er opskriften på Cupcakes ala Mette

Dej:
325 g sukker
3 dl smagsneutral olie
4 æg
300 g mel
3 tsk. vaniljesukker

1 tsk. fint salt
2 tsk. natron
2-3 stk. revne gulerødder
½ reven squash

Frosting:
125 g flødeost naturel
50 g blødt smør
vaniliesukker efter smag
200-250 g flormelis
Skrællen af en økologisk citron + lidt saft efter smag


Pisk sukker, æg og olie cremet. Pisk godt. Bland mel, vaniljie, salt og natron i dejen og vend gulerødder og squash i tilsidst.
Fyld dejen i de der store papirforme (dem der hedder noget med amerikanske muffins). Bag ca. 25 minutter ved 180 grader. Afkøles på rist.
Frosting:
Pisk flødeost og smør cremet. Tilsæt vanilje, citron og flormelis. Pisk frostingen glat. Smøres på de kolde kager og pyntes evt. med lidt festligt krymmel:-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar