tirsdag den 17. maj 2011

Lidt kreativt er det blevet til

Nu har der været lidt stille på den kreative front det sidste stykke tid, det skyldes faktisk ikke at jeg ikke har lavet noget, men jeg har nørklet med en kjole til Putten, som i teorien skulle blive rigtig fin, i praksis er den også fin at se på, men den ville nok være mere anvendelig hvis den rent faktisk også kunne komme på;-) Den er lige lagt lidt på køl, ellers ender det vist med at blive en af de der løsninger, som man alligevel ikke er tilfreds med.

Meeen i går havde jeg brug for lidt succesoplevelse, så det passede jo fint sammen med at jeg havde lovet min søster et par bukser til min kommende niece<3
Det blev til dette par i søsters yndlingsfarve:


 Derudover så har jeg i dag lavet disse magneter til min mor, som har fødselsdag i dag. Det er børnenes hænder tegnet på papir, så scannet ind og gjort lidt mindre, dernæst tegnet på krympefolie og så en tur i ovnen. Jeg synes selv de er blevet ret fine og jeg har endnu en idé til hvad jeg skal lave i den retning:-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar