tirsdag den 24. maj 2011

Mums - hjemmekomponeret risret

Herhjemme har fryseren fyldt af en kvart kalv, hvilket betyder at vi tit og ofte får mad hvor kalvekød indgår i en eller anden sammenhæng. Og jeg kan godt afsløre at der er ret meget hakket kød på sådan et kræ, så når det skal gå stærkt (og vi igen igen har glemt at lave madplan/tage kød op af  fryseren) bliver det oftest til en gang spaghetti med kødsauce, og nøj hvor er jeg træt af det;-) Så nu har jeg besluttet at hk. kød for en tid skal blive til noget andet og det er der i dag kommet denne opskrift ud af. Det smagte vildt godt og så havde det den fineste røde farve:-D 

Opskrift

500 gr. hk. oksekød
1 snittet løg
2 fed snittet hvidløg
1 spsk mel
salt & peber
5 dl vand
2 okse bouillonterninger
2 store revne gulerødder
1 kogepose med ris
1 ds tomatpurè

Oksekød løg og hvidløg svitses og hældes derefter i en skål med mel, salt og peber. Derefter tilbage i gryden og ristes let, hvorefter vand, bouillonterninger, revne gulerødder og ris tilsættes. Koger indtil risene er møre, hold øje med at det ikke brænder på. Smag til med ekstra salt og tilsæt tomatpurè. Serveres med godt groft brød

Lige et billede af retten som dog ikke ser så appetitligt ud som det smager (jeg synes nærmest det er umuligt at få gode billeder af mad:-))

Ingen kommentarer:

Send en kommentar