Jeg er blevet moster og nøj hvor er jeg stolt af den titel:-) Tænk at man kan holde så meget af et lille væsen, som man ikke en gang har mødt endnu eller som er ens egen.
I morges fik jeg besked på, at nu var de på sygehuset og min søster havde 4 minutter imellem veerne. Med min egen erfaring fra det med at føde tænkte jeg, at hun da havde født inden middag, så alle mine elever fik besked på, at jeg altså tjekkede min mobil fordi jeg regnede med, at der snart skete noget. Sådan nogle piger i 4. klasse kan slet ikke tåle sådan en besked, og jeg var pludselig deres nye bedste veninde, for de ville være de første til at se et billede. Yes yes, intet problem, andet end at jeg ikke hørte noget.
Hen på eftermiddagen må jeg indrømme, at jeg lige piskede en stemning op inde i hovedet alá
Hjerne: Hun er nok død
Mig: Nej selvfølgelig ikke
Hjerne: Så er babyen!
Mig: Nej, det tager bare lidt tid
Hjerne: Tror du selv på den, så længe kan det da umuligt tage, der er noget helt helt galt!
Mig: Nærh, hold nu op, det tror jeg ikke, så havde jeg vel hørt noget
Hjerne: Nej for de har glemt alt om at ringe til dig i deres kæmpe sorg, der er HELT SIKKERT sket noget skrækkeligt
Mig: Jamen jamen:-(
Og så tudede jeg lige lidt, og ringede derefter til min mor, for at se om jeg kunne hidse hende op på samme måde, det kunne jeg heldigvis ikke og lidt i fem fødte min søster en skøn velskabt datter på 3700 g og 51 cm:-)
Nu glæder jeg mig bare til at jeg får fri i morgen, så jeg kan komme op og dikke-dikke, snuse, dufte og holde det lille myr. Jeg er ret sikker på, at jeg ikke havde haft det på samme måde før jeg selv blev mor;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar