tirsdag den 12. juli 2011

Perlebryllup

I går havde min skønne svigerforældre 30 års bryllupsdag og de er stadig lykkelige sammen. Det vil jeg da i hvert fald gå ud fra at de er, for det synes jeg man kan se på de små ting de gør ved/for hinanden. I ved, bl.a. lige "kommer til" at røre ved den anden når de tilfældigt går forbi hinanden, eller i går så jeg svigerfar tage fat om svigermors håndled, på sådan en kærlig måde og jeg må indrømme, at jeg blev helt varm om hjertet, for hvor er det skønt at se kærligheden stadig er tilstede efter 30 års ægteskab, 4 børn, eget støt voksende landbrug og en masse engagement i lokalsamfundet,  diverse landbrugsforeninger, idrætsforeninger og ikke mindst i deres børn, svigerbørn og børnebørns liv. De må være eksemplet hr. kæreste og jeg skal følge, men derfor kunne det dælme også være rart hvis hr. kæreste snart gad at gøre noget ved sagen, så han ikke længere skulle betegnes som hr. kæreste (så fik jeg ligesom også det ud gennem sidebenene;-) tror det er fordi 30 års fødselsdagen nærmer sig i det fjerne:-D).

Jeg havde besluttet, at de skulle have en fin kage på dagen, og da det lille sluttet selskab, vi skulle have været pludselig havde udviklet sig til at omfatte mere eller mindre hele familien, passede den bare rigtig fint ind. Det var en lagkage bestående af lyse (købe)-bunde (dog en rimelig god og tyk kvalitet), hindbærmousse og hvid chokolademousse. Den var smurt op med nutella-smør-creme og overtrukket med 50% fondant og 50% ren rå marcipan. Til sidst var den pyntet med icing-rosetter og ægte roser. Jeg synes faktisk den var blevet ret fin, især når man tænker på, at overtrækket mere eller mindre blev kastet på, fordi vi selvfølgelig var for sent på den. Det eneste jeg ville gøre om, var at bruge mere tid på overtrækket, så det havde ligget mere glat, men hvad betyder det dog, når nu den smagte rigtig godt;-)


Lige et billede af mini-bryllupskagen


1 kommentar:

  1. Hej Mette

    Hvor er den fin.. Og den har sikkert smagt himmelsk. Håber I havde en dajlig dag.

    Lykke

    SvarSlet