På ukendt land

I dag har jeg brugt tiden på noget, som jeg ellers højlydt har forsvoret, at jeg ville gøre;-) JEG HAR SLÅET GRÆS, hvad giver i mig?!?!
Jeg er ellers af den overbevisning, at så længe det er mig, der står for den daglige tilberedelse af mad til hele familie med dertilhørende indkøb, så rører jeg ikke en finger, og da slet ikke en plæneklipper, i haven, det er og må være hr. kærestes domæne. Men alt det fu..... vand har jo nærmest gjort det umuligt, at nå den almindelig havevedligeholdelse. Så en formiddag med tørvejr (og så det faktum, at jeg havde fået fred til at sove længe;-)) lagde op til, at nu skulle det meste nødvendige nås, og jeg måtte i gang med plæneklipperen. Jeg havde seriøst ikke troet, at sådan et dyr kunne være så svær at tæmme, den kører jo fremad hvis man ikke slipper håndtaget, og flere gange måtte hund og børn hoppe for ikke at ende i faretruende situationer. Og så har jeg slet ikke fortalt om hvordan vores bede ser ud nu:-) Skal vi ikke bare sige, at nu er der ikke så meget at luge ukrudt ved mere, og rabarberne skulle vi heller ikke bruge alligevel;-) 

I morgen står den på 1. skoledag, og jeg glæder mig rigtig meget til at se de skønne elever igen!