Syge børn....

Ej hvor er det da fantastisk at starte på job igen efter sommerferien, hvis altså man kunne få lov til at komme af sted..... Kronprinsen og Putten har nemlig været syge på skift siden sidste onsdag, og det passer virkelig dårligt ind i planlægningen;-)

I sidste uge, som jo var første uge efter ferien, blev hr. kæreste hjemme med dem på skift i to dage, fredag blev han nød til at vise sig på jobbet, men der var min svigermor så heldigvis hjemme. Mandag blev de begge sendt af sted, men Putten havde feber (igen) da jeg hentede hende. Så gik den vilde jagt ellers på en barnepige til tirsdag, men bedsteforældre i dag er altså ikke hvad de har været;-) De har travlt med deres job og diverse fritidsaktiviteter, så syge børn er ikke det der passer bedst ind i planerne. Hr. kæreste mente ikke han kunne blive hjemme igen, og så var der mig tilbage. Ikke det fedeste at måtte ringe barn syg allerede i 2. uge, øv hvor er jeg bare dårlig til sådan noget. Den der dårlige samvittighed over for min unge, som jeg mest af alt føler er til besvær lige i den situation, og dårlig samvittighed overfor de unger jeg skulle have undervist. Jeg er helt med på, at ingen er uundværlig, men her i starten er det altså bedst man er der, så man får startet sine klasser ordentligt op. Og rigtigt nok, så var den undervisning, som indskolingen skulle have haft, for 1. gang i går, i læsning på læsehold, blevet aflyst, da de andre jo ikke kunne starte op uden mig. 

Samtidig synes jeg også, at det er rigtig trælst, at man bliver nød til at kime bedsteforældrene ned aftenen før og om morgenen i håb om, at der er en af dem, der er hjemme, især når man godt ved, at chancen er forbavsende lille. Den der dårlige samvittighed man giver dem, fordi de igen er nød til at sige nej, og den dårlige samvittighed man har, når man sender et barn af sted, som man godt ved havde haft bedst af en feberfri dag hjemme inden institutionsstart igen.

Argh men altså, jeg ved godt det er et af grund vilkårene for børnefamilier, men det gør det altså ikke bedre. Gid vi kunne oprette en eller anden syge-dagpleje med en ældre dame, der kunne nusse lidt om små febersyge pander, mens mor og far passer deres job. Selvfølgelig skulle man kun komme der, når man ikke var død-syg, men bare almindelig slatten og dog for dårlig til institution. Jeg er sikker på, at der kunne være penge i skidtet;-)